Chronological
Guds løfte til David
89 En visdomssang af ezraitten Etan.
2 Herre, jeg vil altid synge om din nåde,
tale om din trofasthed fra slægt til slægt.
3 Din nåde forandres aldrig,
din trofasthed kan umuligt høre op.
4 „Jeg har sluttet pagt med min udvalgte,
højtideligt lovet min tjener David,
5 at jeg altid vil tage vare på hans slægt
og bygge ham en evig trone.”
6 Englene lovpriser dine undere, Herre,
himmelske skarer synger om din trofasthed.
7 Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud?
Hvem af englene kan måle sig med ham?
8 Den himmelske forsamling skælver foran dig,
alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt.
9 Hvem er som du, almægtige Gud?
Altid er du omgivet af din trofasthed.
10 Du hersker over det oprørte hav,
du befaler over de brusende bølger.
11 Du knuste Rahab, det stolte uhyre,
du fejede dine fjender langt væk.
12 Himlen er din, jorden tilhører dig,
du skabte dem med alt, hvad de rummer.
13 Du skabte både nord og syd.
Tabor og Hermon priser dig med glæde.
14 Din arm er umådelig stærk,
din højre hånd kan besejre alt.
15 Din trone er bygget på retfærdighed,
du kendetegnes ved nåde og sandhed.
16 Lykkelige er de, som lovsynger dig,
de lever i lyset af dit nærvær.
17 De glæder sig over dig dagen lang,
soler sig i din godhed.
18 Du er grunden til deres styrke,
vi sejrer på grund af din nåde og accept.
19 Vor konge[a] er indsat af Herren,
Israels almægtige Gud udvalgte ham.
20 Du sagde engang i et syn til din profet:
„Jeg har valgt at støtte en ung helt,
udvalgt en konge blandt almindelige mennesker.
21 Jeg udtog David som min tjener,
salvede ham med olie til konge.
22 Min hånd skal altid støtte ham,
min arm give ham styrke.
23 Hans fjender kan ikke få ram på ham,
de onde kan ikke overmande ham.
24 Jeg vil selv gøre det af med hans fjender,
jeg tilintetgør dem, der hader ham.
25 Min trofaste kærlighed følger ham altid,
han får styrke ved at stole på mig.
26 Jeg giver ham magt over havet,
han skal herske over floderne.
27 Han skal kalde mig ‚Far’ og ‚Gud’
og ‚Redningsmand’.
28 Jeg vil gøre ham til min førstefødte søn,
den mægtigste konge på jorden.
29 Jeg vil være ham tro for evigt,
min pagt med ham står fast.
30 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe himlen er til.
31 Men hvis hans børn svigter mig
og ikke adlyder mine bud,
32 hvis de bryder mine love
og ikke gør, som jeg siger,
33 så må jeg straffe dem for deres oprør,
drage dem til ansvar for deres ulydighed.
34 Men jeg vil altid være ham tro
og holde fast ved mit løfte.
35 Jeg bryder ikke min pagt,
og svigter ikke mit ord.
36 Jeg har én gang aflagt et højtideligt løfte,
og jeg kan ikke lyve overfor David.
37 Hans slægt skal altid bestå,
hans rige vare ved, så længe solen står op,
38 så længe månen er til,
så længe himlen består.”
Bøn om national befrielse
39 Men nu har du forkastet din udvalgte konge,
du har udøst din vrede over mig.
40 Du har svigtet pagten med din tjener,
du har kastet min kongekrone i støvet.
41 Du har nedbrudt vore forsvarsmure,
lagt vore fæstninger i ruiner.
42 Alle, der kommer forbi, udplyndrer os,
vi er til spot for vore naboer.
43 Du har givet vore fjender sejren,
og gjort vore modstandere glade.
44 Min hær er slået tilbage,
du hjalp mig ikke mod fjenden.
45 Du har gjort ende på min herlighed,
væltet min trone omkuld.
46 Du gjorde mig gammel før tiden,
jeg blev til skamme for øjnene af alle.
47 Åh, Herre, hvor længe skal det fortsætte?
Hvor længe vil du skjule dig for os?
Hvor længe vil din vrede brænde som ild?
48 Husk på, at mit liv er kort.
Hvorfor skal mennesker være så magtesløse?
49 Kan man leve evigt og aldrig dø?
Kan man undslippe dødsrigets magt?
50 Herre, hvor er din trofasthed blevet af?
Hvor er den godhed, du lovede David?
51 Herre, se, hvordan din tjener foragtes,
hvordan jeg må udholde folkenes hån.
52 Dine fjender ler ad mig, Herre,
de puster mig i nakken med deres hån.
53 Lovet være Herren for evigt.
Amen, amen.
Herren er jordens konge og dommer
96 Syng en ny sang for Herren,
lad hele jorden synge med.
2 Syng Herrens pris og lov hans navn,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
3 Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
4 For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
5 Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
6 Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og skønhed kommer fra hans nærvær.
7 Pris Herren, alle verdens folk,
forstå hans herlighed og magt.
8 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og tilbed i hans tempel.
9 Tilbed Herren i helligt skrud,
bøj knæ for ham, alle jordens folk.
10 Fortæl folkeslagene, at Herren er konge,
han skabte jorden på et sikkert fundament,
og han vil dømme alle folkeslag retfærdigt.
11 Lad himlen glæde sig og jorden juble,
lad havene bruse i lovprisning,
12 lad marken med sin afgrøde juble,
lad lovsangen suse i skovens træer,
13 for Herren kommer,
han er på vej for at dømme jorden.
Han dømmer verden med retfærdighed,
alle jordens folk får en fair behandling.
Lovsang på vej til templet
100 En takkesang.
Råb af fryd for Herren,
2 tilbed jeres Gud med glæde,
kom til ham med jublende sang.
3 Forstå, at Herren er Gud,
han skabte os, og vi er hans folk,
vi er den fåreflok, han passer.
4 Træd ind ad tempelporten med takkesang,
gå ind i hans forgård med glæde,
lovpris hans navn og sig ham tak,
5 for Herren er god,
hans nåde varer til evig tid,
hans trofasthed fra slægt til slægt.
Et kongeligt løfte om retfærdighed
101 En sang af David.
Jeg priser dig, Herre, for din trofasthed,
jeg vil synge om din godhed og retfærdighed.
2 Jeg ønsker at leve et ulasteligt liv,
og derfor har jeg brug for din hjælp.
Alt, hvad jeg gør i mit kongelige palads,
vil jeg gøre af et oprigtigt hjerte.
3 Jeg vil ikke tage del i ondskab,
jeg hader dem, der gør oprør imod dig.
4 Jeg vil stræbe efter ubetinget ærlighed,
ikke tolerere falskhed og ondskab.
5 De, der nedgør andre bag deres ryg,
vil jeg sørge for, bliver straffet.
Jeg tager afstand fra stolte mennesker,
hovmodige folk kan jeg ikke holde ud.
6 Men de gudfrygtige, der lever i landet, er velkomne hos mig.
Jeg vil kun have ærlige folk i min tjeneste.
7 Bedragere skal ikke få plads under mit tag,
løgnagtige folk bliver ikke lukket ind.
8 Jeg vil gøre det af med de onde dag efter dag,
fjerne alle forbrydere fra Herrens by.
Guds undere gennem Israels historie(A)
105 Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2 Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3 Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
7 Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8 Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9 Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Herrens bolig
132 En valfartssang.
Herre, du husker Davids hengivenhed.
2 Han gav et højtideligt løfte,
han sagde til Israels mægtige Gud:
3 „Jeg under mig ikke ro,
jeg vil ikke lægge mig til hvile,
4 jeg vil ikke sove,
jeg vil ikke lukke et øje,
5 før jeg har bygget Herren et hus,
en værdig bolig for Israels vældige Gud!”
6 Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
vi tog til Ja’ars marker og fandt den.
7 Lad os nu bringe den til helligdommen,
så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
8 Kom, Herre, indtag din bolig,
på den Ark, der viser din magt.
9 Må præsterne altid gøre det rette,
og dit trofaste folk juble af glæde.
10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
sidde på tronen til evig tid.”
13 Herren har udvalgt Zion,
dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
men han selv skal regere i herlighed.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.