Book of Common Prayer
Glæden i Guds nærvær
16 En sang af David.
Åh, Gud, beskyt mig,
for jeg søger ly hos dig.
2 Du er min Herre, og alt det gode,
jeg har oplevet, kommer fra dig.
3 De gudfrygtige i landet er mine helte,
og jeg glæder mig over dem.
4 Men de, som tilbeder andre guder,
oplever mange sorger.
Jeg vil ikke nævne deres guders navne
eller være med til at bringe dem ofre.
5 Herre, du opfylder alle mine behov,
mit liv er i dine hænder.
6 Du har velsignet mig med et herligt land
og givet mig en vidunderlig arv.
7 Jeg vil prise Herren, min Rådgiver,
selv om natten vejleder han mig.
8 Jeg stoler altid på Herren.
Han står ved min side, så jeg ikke falder.
9 Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.
Også mit legeme er i sikkerhed,
10 for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.
Du vil ikke lade din hengivne tjener gå i forrådnelse.
11 Du har vist mig vejen til livet,
hos dig fyldes jeg med glæde,
du giver mig den evige herlighed.
Et gudfrygtigt menneskes bøn
17 En bøn af David.
Herre, lyt til mig,
for jeg er gudfrygtig.
Hør min bøn,
for den kommer fra et oprigtigt hjerte.
2 Frikend mig, Herre,
du kender dem, som gør det rette.
3 Du er klar over mine motiver,
du kender mine inderste tanker.
Når du gransker mit hjerte, finder du intet forkert.
Jeg har besluttet ikke at synde med mine ord.
4 Jeg har altid fulgt din vejledning
og holdt mig fra onde menneskers handlinger.
5 Jeg har nøje fulgt den afmærkede sti,
ikke vaklet, når det gjaldt at adlyde dine bud.
6 Jeg beder til dig, Gud,
for jeg ved, du svarer mig.
Bøj dig ned og lyt til mine ord.
7 Vis mig din trofaste nåde,
for du redder dem, der søger ly hos dig fra deres fjender.
8 Beskyt mig, som du beskytter dit eget øje.
Gem mig under dine vingers skygge.
9 Red mig fra de gudløse, som angriber mig,
fra de morderiske fjender, som omringer mig.
10 De kender ikke til at vise nåde,
men er fulde af hovmod.
11 De opsporer mig og omringer mig,
de er parat til at gøre det af med mig.
12 De er som rovdyr på jagt efter bytte,
som unge løver, der ligger på lur.
13 Kom og slå dem ned, Herre.
Brug din magt til at redde mig fra dem.
14 Frels mig med din stærke hånd, Herre,
red mig fra disse mordere.
De er rige og får alt, hvad de peger på.
De har mange børn og kan efterlade dem en rigelig arv.[a]
15 Men jeg er uskyldig og ser frem til at se dit ansigt.
Når jeg vågner, vil du åbenbare dig for mig.
Vågenætter i templet
134 En valfartssang.
Pris Herren, alle I, som tjener ham,
I, som våger om natten i Herrens hus.
2 Løft jeres hænder mod helligdommen
og lovpris Herren.
3 Herren velsigne jer fra Zion,
han, som skabte himmel og jord.
Herren er stor
135 Halleluja!
Lovpris Herren, I hans tjenere,
2 I, som tjener i Guds hus,
I, som arbejder i templets forgård.
3 Pris Herren, for han er god.
Lovsyng hans herlighed og nåde,
4 for Herren har udvalgt Israel.
Jakobs efterkommere er hans ejendomsfolk.
5 Jeg ved, at Herren er stor,
større end alle de andre folks guder.
6 Han gør alt, hvad han vil,
på jorden, i himlen og i havets dyb.
7 Han kalder uvejrsskyer sammen,
sender lynene af sted,
slipper stormen løs
og lader regnen styrte ned.
8 Alle de førstefødte i Egypten slog han ihjel,
både blandt mennesker og dyr.
9 Han udførte vældige tegn og undere
for øjnene af Farao og hele hans folk.
10 Han tilintetgjorde stærke nationer,
besejrede mægtige herskere,
11 amoritterkongen Sihon, kong Og af Bashan
og alle kongerne i Kana’ans land.
12 Han gav deres lande til sit eget folk,
Israel fik det som sin arvelod.
13 Herre, dit ry vil altid bestå,
din berømmelse kender ingen grænser.
14 For Herren fører sit folks sag,
han er barmhjertig mod sine tjenere.
15 Andre folkeslag dyrker afguder,
som de selv har lavet af sølv og guld.
16 Afguderne har mund, men kan ikke tale.
De har øjne, men kan ikke se.
17 De har ører, men kan ikke høre,
for der er ingen livsånde i dem.
18 De mennesker, der formede afgudsbillederne,
er lige så tåbelige som deres guder.
19 Pris Herren, Israels folk!
Pris Herren, Arons slægt!
20 Pris Herren, alle I levitter!
Pris Herren, alle I, som kender ham!
21 Lovet være Herren, som bor på Zion,
han som har sin bolig i Jerusalem.
Halleluja!
23 Moses svarede: „Fordi Herren har befalet, at i morgen skal være en hviledag, en hellig sabbatsdag, indviet til Gud. Bag og kog derfor så meget I vil i dag, og gem resten til i morgen.” 24 Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i. 25 Da sagde Moses: „Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag. 26 I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.”
27 Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget.
28 „Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses. 29 „Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.” 30 Så hvilede folket på den syvende dag.
31 Israelitterne kaldte flagerne for „manna”.[a] De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.
32 Derpå sagde Moses: „Herren har påbudt, at vi skal tage to liter af denne manna og gemme det som et dyrebart minde om, hvordan han sørgede for os. På den måde vil kommende generationer kunne se, hvad det var for noget brød, Herren gav os at spise i ørkenen, efter at han havde ført os ud af Egypten.” 33 Derpå sagde Moses til Aron: „Få fat i en krukke, hæld to liter manna i den og opbevar den for Herrens ansigt som et minde for kommende generationer.” 34 Aron gjorde, hvad Herren havde pålagt Moses, og krukken blev senere anbragt i pagtens ark foran stentavlerne.
35-36 I 40 år spiste Israels folk manna—lige indtil de bosatte sig i Kana’ans land, hvor der var afgrøder at spise.[b]
Lidelsen set i evighedsperspektiv
13 Hvem vil gøre jer fortræd, hvis I er ivrige efter at gøre det gode? 14 Men skulle det ske, at nogen gør jer fortræd uden grund, så tag det som en velsignelse. Vær ikke bange for dem og bliv ikke slået ud over det. 15 Indvi jer helt til at følge Kristus som jeres Herre. Vær parate til at gøre rede for jeres forventning om det evige liv, når nogen spørger om jeres tro. 16 Gør det med venlighed og respekt og med god samvittighed, så jeres modstandere bliver flove over, at de har gjort nar af jer og talt ondt om jeres kristne livsstil. 17 Husk, at det er bedre at lide ondt—om Gud vil—for at have gjort noget godt end at blive straffet for at have gjort noget ondt.
18 Kristus måtte jo også lide, skønt han var uskyldig. Han døde én gang for alle, for at vi kunne få vores synder tilgivet. Han var selv uden synd, men døde for syndige menneskers skyld, for at han kunne bringe os tilbage til fællesskabet med Gud. Han døde rent fysisk, men blev levendegjort i ånden. 19 Og det var i dén åndelige skikkelse, at han besøgte de dødes ånder, der blev holdt i forvaring,[a] og han forkyndte budskabet for dem. 20 Der traf han dem, der døde på Noas tid, fordi de nægtede at bøje sig for Gud, selvom Gud ventede tålmodigt på dem i alle de år, det tog Noa at bygge arken. Ved hjælp af arken kom nogle få personer frelst gennem syndflodens vand. Det var otte personer i alt. 21 Det, der skete dengang, er et billede på dåben, som I også skal igennem for at blive frelst. Dåben drejer sig ikke om at få fjernet snavs fra kroppen, men er et spørgsmål[b] om en god samvittighed over for Gud, og den får man ved troen på, at Jesus Kristus opstod fra de døde, 22 og at han blev taget op til Himlen og nu sidder ved Guds højre hånd, hvorfra han hersker over både engle og åndelige autoriteter og magter.
At leve efter Guds vilje
4 Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. 2 De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber. 3 I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse. 4 Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.
5 Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde. 6 Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.
16 Jeg siger det, før det sker, for at I ikke skal miste troen. 2 I vil blive smidt ud af synagogen, ja, det vil komme så vidt, at de, der slår jer ihjel, vil mene, at de dermed tjener Gud. 3 Og det vil de gøre, fordi de hverken kender min Far eller mig. 4 Men når forfølgelserne kommer, så husk på, hvad jeg nu har sagt til jer. Jeg har ikke sagt det før, for jeg har hele tiden været hos jer.
Helligåndens opgave
5 Nu skal jeg snart tilbage til ham, der sendte mig, og ingen af jer spørger mig længere, hvor jeg går hen. 6 I er fyldt af sorg og uro på grund af det, jeg har fortalt jer, 7 men I må tro mig, når jeg siger, at det er bedst for jer, at jeg går bort. Kun hvis jeg går bort, kan Vejlederen komme til jer, og når jeg er gået bort herfra, vil jeg sende ham til jer.
8 Når Helligånden kommer, vil han afsløre folks forkerte opfattelse af synd, retfærdighed og dom. 9 Deres synd er, at de ikke tror på mig. 10 Det er retfærdigt, at jeg går til Faderen, og I derfor ikke længere kan se mig. 11 Dommen består i, at denne verdens fyrste er dømt.
12 Jeg har stadig meget at sige jer, som I ikke kan forstå endnu. 13 Men når sandhedens Ånd kommer, vil han vejlede jer til hele sandheden. Han vil ikke fremføre sine egne meninger, men det, han hører mig sige, vil han give videre til jer, og han vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. 14 Han vil ophøje og ære mig ved at tage imod det, jeg giver ham, og derefter åbenbare det for jer. 15 Alt, hvad Faderen har, er også mit. Det er derfor jeg siger, at Helligånden vil tage imod det, jeg giver ham, og åbenbare det for jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.