Book of Common Prayer

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Skabningens Herre

Skyen, der går foran folket

^17-18 Da Farao endelig lod israelitterne rejse, førte Gud dem ikke gennem filistrenes land, skønt det var den mest direkte vej fra Egypten til Kana’ans land. Gud sagde: „Folket kunne miste modet og ønske at vende tilbage til Egypten, når der bliver kampe undervejs.” I stedet førte han dem ad en omvej gennem ørkenen i retning mod Det Røde Hav. Israelitterne forlod Egypten i grupper på 50 familier.^[a]

¹⁹ Moses tog Josefs mumie med sig, for Josef havde ladet Israels ledere sværge på, at man ville tage hans knogler med, når Gud engang førte sit folk ud af Egypten.

²⁰ Efter deres første stop i Sukkot slog de lejr ved Etam i udkanten af ørkenen. ²¹ Herren gik selv foran dem, om dagen i form af en skysøjle for at vise dem vej og om natten i form af en ildsøjle for at lyse for dem. På den måde kunne de rejse både om dagen og om natten. ²² Skysøjlen forlod dem ikke om dagen, og ildsøjlen forlod dem ikke om natten.

Gennem Det Røde Hav

14 Derefter sagde Herren til Moses: ² „Sig til Israels folk, at de skal dreje fra vejen og gå imod Pi-ha-Hirot mellem Migdol^[b] og havet. I skal slå lejr langs kysten, over for Ba’al-Zefon, ³ så vil Farao nemlig tro, at I er faret vild og gået i en fælde mellem ørkenen og havet. ⁴ Og så vil jeg endnu en gang gøre Farao stædig, så han sætter efter jer. Sådan vil jeg få ære og herlighed på bekostning af Farao og hele hans hær, og egypterne vil indse, at jeg er Herren.”

Så slog israelitterne lejr, hvor Herren havde sagt.

¹⁶ Derfor giver vi ikke op. Selvom vores krop efterhånden bliver nedslidt, bliver vores indre liv fornyet dag for dag. ¹⁷ Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed. ¹⁸ Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt.

Vi længes efter det himmelske liv hos Herren

5 Vi har en jordisk krop som en midlertidig bolig for vores ånd. Og vi ved, at når den krop engang er gået til grunde, vil vi få et nyt, himmelsk legeme. Det bliver en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder. ² Midt i alle vores kvaler med den jordiske krop længes vi efter den dag, hvor vi skal iklædes et himmelsk legeme. ³ Når det sker, er vi fri for at være som afklædte ånder uden et legeme at opholde os i. ⁴ Vores jordiske krop kan få os til at stønne og sukke, men vi vil alligevel ikke så gerne miste den. Vi længes derimod efter at blive iklædt det nye legeme, så det nuværende liv, der ender i døden, kan erstattes af det evige liv. ⁵ Det er Guds plan for os, at vi skal få sådan et åndeligt, himmelsk legeme, og han har givet os Helligånden som en forsmag på det himmelske liv.

⁶ Derfor er vi altid ved godt mod, og vi ved, at vi er på vej hjem til Herren, selvom vi endnu en tid skal opholde os i en jordisk krop. ⁷ Vi lever jo i tro og ikke på grundlag af det, vi kan se. ⁸ Vi taber ikke modet, selvom vi hellere ville forlade den jordiske krop og tage hjem til Herren. ⁹ Vi sætter en ære i at behage ham i alt, hvad vi gør, hvad enten vi er hjemme hos ham, eller vi ikke er kommet hjem endnu. ¹⁰ Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter, hvad godt eller ondt man har gjort i sit liv her på jorden.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde^(A)

¹⁸ Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: ¹⁹ „Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. ²⁰ Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn. ²¹ Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn. ²² Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også enken. ²³ Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.”

²⁴ Jesus svarede: „I tager fejl, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. ²⁵ Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. ²⁶ Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’^{[a] 27} Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.”