Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Et kongeligt løfte om retfærdighed
101 En sang af David.
Jeg priser dig, Herre, for din trofasthed,
jeg vil synge om din godhed og retfærdighed.
2 Jeg ønsker at leve et ulasteligt liv,
og derfor har jeg brug for din hjælp.
Alt, hvad jeg gør i mit kongelige palads,
vil jeg gøre af et oprigtigt hjerte.
3 Jeg vil ikke tage del i ondskab,
jeg hader dem, der gør oprør imod dig.
4 Jeg vil stræbe efter ubetinget ærlighed,
ikke tolerere falskhed og ondskab.
5 De, der nedgør andre bag deres ryg,
vil jeg sørge for, bliver straffet.
Jeg tager afstand fra stolte mennesker,
hovmodige folk kan jeg ikke holde ud.
6 Men de gudfrygtige, der lever i landet, er velkomne hos mig.
Jeg vil kun have ærlige folk i min tjeneste.
7 Bedragere skal ikke få plads under mit tag,
løgnagtige folk bliver ikke lukket ind.
8 Jeg vil gøre det af med de onde dag efter dag,
fjerne alle forbrydere fra Herrens by.
Et eksempel på Salomons visdom
16 En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.
17 „Herre,” sagde den første, „vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede. 18 To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner. 19 Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham. 20 Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig. 21 Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22 „Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. „Det er min søn, der lever, og din, der er død!”
„Nej,” svarede den første kvinde, „den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23 Da sagde kongen: „I kan åbenbart ikke blive enige. 24 Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd, 25 og kongen gav følgende ordre: „Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”
26 Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: „Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: „Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”
27 Da faldt kongens dom: „Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, „men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”
28 Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbløffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.
Menigheden udvælger syv menighedstjenere
6 Efterhånden som flere og flere kom til tro, begyndte de græsktalende jødekristne i menigheden at beklage sig overfor de hebraisktalende, fordi de mente, at deres enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling. 2 Derfor indkaldte de 12 apostle alle lederne til et møde og sagde: „Det er ikke godt, at vi forsømmer forkyndelsen af Guds ord for at tage vare på maduddelingen. 3 Derfor skal I finde syv erfarne og åndsfyldte mænd iblandt jer, som har et godt ry. Dem vil vi give ansvaret for maduddelingen, 4 så vi selv kan koncentrere os om bønnen og tjenesten med at forkynde ordet.”
5 De syntes alle, at det var et godt forslag, og de valgte derfor syv mænd: Stefanus (en mand, som var fuld af tro og Helligåndens kraft), Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos fra Antiokia (en græker, der tidligere havde sluttet sig til jødedommen). 6 De syv blev så fremstillet for apostlene, som bad for dem og indsatte dem til tjeneste ved at lægge hænderne på dem og velsigne dem.
7 Guds ord nåede ud i stadig videre kredse, og antallet af disciple voksede stærkt i Jerusalem. Også en del af de jødiske præster kom til tro.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.