Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Tillidsfuld bøn om hjælp

57 Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.

David flygter fra Jerusalem

¹³ En af kong Davids mænd skyndte sig til Jerusalem for at fortælle ham, at Absalom havde lavet en sammensværgelse imod ham, og at alle Israels stammer havde givet ham deres støtte.

¹⁴ „Så må vi flygte med det samme,” var Davids spontane reaktion. „Hvis vi skynder os af sted, inden Absalom kommer tilbage til Jerusalem, kan vi nå at redde byen og os selv.”

¹⁵ „Vi er med dig!” svarede hans mænd. „Vi vil følge dig i tykt og tyndt!”

¹⁶ Så tog kongen af sted sammen med hele sin husstand, bortset fra ti medhustruer, der blev hjemme for at tage sig af opgaverne i paladset. ^17-18 I udkanten af byen gjorde David holdt, så hans trofaste støtter, der bestod af hans livvagt og de 600 mænd, som var fulgt med ham fra Gat, kunne passere ham og gå i forvejen.

^19-20 Men pludselig vendte kongen sig til Ittaj, der var leder for de 600 gatitter. „Hvad vil I egentlig med for?” spurgte han Ittaj. „Bliv i Jerusalem og slut jer til kong Absalom, for I bor her jo som fremmede i eksil. Der er ingen grund til, at I flygter sammen med os—hvem ved hvorhen? Nej, vend om og tag dine folk med dig. Må Herren vise jer barmhjertighed!”

²¹ Men Ittaj svarede: „Jeg sværger ved den levende Gud, at vi vil følge med dig, uanset hvad der sker—også selv om det kan betyde døden for os!”

²² „Godt,” svarede David, „så følg med os!” Da fulgte Ittaj og hans 600 mænd samt deres familier med ham.

²³ Dyb sorg sænkede sig over byen, da kongen og hans følge krydsede Kedrondalen og fortsatte i retning af ørkenen. ²⁴ Præsten Zadok og alle levitterne fulgte med. De havde taget pagtens ark med, og den stillede de i vejkanten, indtil hele følget var gået forbi. Præsten Ebjatar var også fulgt med. ²⁵ David befalede nu Zadok at føre arken tilbage til byen. „Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne,” tilføjede han, „så vil jeg en dag vende tilbage og gense arken og det hellige telt! ²⁶ Men hvis Herren har forkastet mig, så lad ham gøre ved mig, hvad han mener, er det bedste. ²⁷ Du og Ebjatar kan trygt vende tilbage til byen sammen med din søn Ahima’atz og Ebjatars søn, Jonatan. Men hold øjne og ører åbne. ²⁸ Jeg vil vente ved Jordanflodens vadested, indtil vi hører nyt fra jer om, hvad der sker i Jerusalem.”

²⁹ Så bar Zadok og Ebjatar Guds Ark tilbage til Jerusalem og blev i byen.

³⁰ David og hans følge fortsatte ad vejen op over Olivenbjerget.^[a] De gik med tildækkede hoveder og bare fødder, og de græd alle sammen.

³¹ Da David fik at vide, at hans egen rådgiver, Ahitofel, havde sluttet sig til Absalom, bad han: „Herre, lad Ahitofel give Absalom dårlige råd!”

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. ² Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

³ Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. ⁴ Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. ⁵ I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. ⁶ Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. ⁷ Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.

⁸ Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, ⁹ for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. ¹⁰ I skal gøre det, der glæder Herren. ¹¹ Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. ¹² Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. ¹³ Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, ¹⁴ for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”^[a]