Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

En profet som Moses

¹⁵ Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. ¹⁶ Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.

¹⁷ ‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. ¹⁸ Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, ¹⁹ og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. ²⁰ Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’

Herrens storhed og mægtige undere

Spørgsmål om afgudsofre

8 Med hensyn til jeres spørgsmål om at spise kød, som har været ofret til afguderne, så er det rigtigt, som I siger: „Vi har alle kundskab.” Men kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre. ² De, der mener at have al kundskab, har endnu meget at lære. ³ Og Gud kender dem, der elsker ham.

⁴ Om det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi jo, at afguder i virkeligheden slet ikke eksisterer, og vi ved, at der kun findes én Gud. ⁵ Og selvom der er såkaldte guder, som menes at holde til enten i himmelrummet eller på jorden, og selvom der er masser af mennesker, der ynder at blive kaldt guder og herrer, ⁶ så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet.

⁷ Men ikke alle er nået til den erkendelse. Nogle har indtil nu været vant til at tilbede afguderne ved at spise den slags offerkød, og derfor går det nu imod deres samvittighed, hvis de spiser det. De er jo stadig nye og skrøbelige i troen. ⁸ Det, vi spiser, gør hverken fra eller til over for Gud. Vi mister intet ved at afholde os fra bestemte spiser, og vi opnår intet over for Gud ved at holde os til bestemte spiser. ⁹ Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. ¹⁰ Hvis nye, skrøbelige kristne ser jer spise offerkød i et afgudstempel, vil de så ikke drage den slutning, at så kan de også gøre det? Men for dem kan det betyde et tilbagefald til den gamle afgudsdyrkelse. ¹¹ På den måde har jeres bedreviden ødelagt troen hos en svag medkristen, en, som Kristus ofrede sit liv for! ¹² Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus. ¹³ Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder^(A)

²¹ Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. ²² Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

²³ Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. ²⁴ Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

²⁵ „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. ²⁶ Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

²⁷ De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” ²⁸ Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.