Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovsang på vej til templet

100 En takkesang.

En ny pagt med fred

²⁵ Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven. ²⁶ Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. ²⁷ Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren. ²⁸ De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler. ²⁹ Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån. ³⁰ Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren. ³¹ I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”

De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til^(A)

⁴⁶ Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. ⁴⁷ Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, ⁴⁸ sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” ⁴⁹ Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. ⁵⁰ Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”