Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁷ Om natten sagde Herren til Josva: „I dag vil jeg sørge for, at du vinder stor respekt blandt Israels folk. Alle skal få at se, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses. ⁸ Sig til præsterne, som skal bære pagtens ark: Når I kommer til flodens bred, skal I gå et skridt ud i den og blive stående.”

⁹ Næste morgen kaldte Josva folket sammen og sagde: „Hør efter, hvad Herren, jeres Gud, siger. ¹⁰ I dag vil I se et bevis på, at den levende Gud er midt iblandt jer. Det vil give jer mod til at tro på, at han også vil drive landets indbyggere på flugt foran jer—alle kana’anæerne, hittitterne, hivvitterne, perizzitterne, girgashitterne, amoritterne og jebusitterne. ¹¹ Arken, der tilhører Herren—hele jordens Herre—skal bane vej for jer gennem floden. ¹² I skal udvælge 12 mænd, en fra hver stamme. ¹³ Så snart præsterne med arken træder ud i floden, vil vandstrømmen nordfra standse og hobe sig op som en vold.”

^14-15 Så brød folket op for at gå over floden, og præsterne, som bar pagtens ark, gik foran dem. Det var i høsttiden, hvor Jordanfloden går over sine bredder. Men da præsterne trådte ud i floden, ¹⁶ standsede vandet, som kom nordfra, hobede sig op og stod som en vold ved byen Adam nær Saretan, mens vandet på sydsiden flød bort i retning af Det Døde Hav, indtil flodlejet var tørt, så folket kunne gå over lige ved Jeriko. ¹⁷ Mens folket gik over, stod præsterne med arken midt ude i det udtørrede flodleje.

Herrens trofasthed mod sit folk

⁹ I husker nok, hvordan vi sled i det. Dag og nat arbejdede vi for at tjene til vores ophold, så vi ikke skulle ligge nogen af jer til byrde. Og samtidig forkyndte vi budskabet om Kristus for jer. ¹⁰ I ved, og Gud ved, hvor retsindigt, redeligt og uangribeligt vi færdedes iblandt jer. ^11-12 Som en far taler opmuntrende og formanende til sine børn, sådan formanede og opmuntrede vi jer og indprentede hver eneste af jer, at I skal leve, så det bringer Gud ære. Han har jo kaldet jer ind i sit rige for at dele sin herlighed med jer.

Guds ord forhindres ikke af forfølgelser

¹³ Vi er virkelig taknemmelige til Gud over, at I tog imod vores budskab, ikke som menneskeord, men som Guds ord. Og det er jo netop det, det er! Det er også derfor, det gør sin gerning i jer, som tror.

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde^(A)

23 Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: ² „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. ³ I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. ⁴ De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. ⁵ Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. ⁶ De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. ⁷ De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. ⁸ Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. ⁹ I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. ¹⁰ Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. ¹¹ Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. ¹² Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.