Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Tillid i kriser

31 Til korlederen: En sang af David.

Gud udvælger Abram

12 Herren havde sagt^[a] til Abram: „Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. ² Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange. ³ Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.”

Stefanus bliver arresteret

⁸ Stefanus, der var fuld af Guds nåde og Helligåndens kraft, gjorde opsigtsvækkende tegn og undere blandt folket. ⁹ En dag kom der nogle mænd fra den synagoge, der hed „De Frigivnes Synagoge”,^[a] og de begyndte at diskutere med ham. Der var folk fra Kyrene, Alexandria og provinserne Kilikien og Asien. ¹⁰ Men ingen af dem kunne modsige Stefanus’ visdomsord og Helligåndens inspiration. ¹¹ De fik så nogle mænd til at sige: „Vi har hørt den mand tale imod Moses og imod Gud selv!” ¹² Derved fik de ophidset både den jævne befolkning, de jødiske ledere og de skriftlærde. Stefanus blev pågrebet og ført frem for Det jødiske Råd. ¹³ Her rejste de falske vidner sig og sagde: „Den mand bliver ved med at tale imod vores hellige tempel og imod Toraen.^{[b] 14} Vi har selv hørt ham sige, at nazaræeren Jesus vil nedbryde templet og lave om på de love, som Moses har givet os.” ¹⁵ Alle rådsmedlemmerne stirrede på Stefanus, for hans ansigt strålede som en engels.