Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Samuel salver David til konge

16 Efter nogen tid sagde Herren til Samuel: „Jeg har jo forkastet Saul som konge i Israel! Hvor længe endnu vil du gå og sørge over ham? Fyld hellere dit horn med olivenolie og gå til Betlehem. Dér skal du opsøge en mand ved navn Isaj, for jeg har udvalgt en af hans sønner til at være Israels nye konge.”

² „Hvordan skal jeg kunne gøre det?” indvendte Samuel. „Hvis Saul får det at vide, slår han mig ihjel.”

„Tag en kvie med dig,” svarede Herren, „og sig, at du er kommet for at ofre til Herren. ³ Så skal du invitere Isaj til at deltage i ofringen, og jeg vil vise dig, hvem af hans sønner du skal salve til konge.”

⁴ Samuel gjorde nu, som Herren havde sagt, og han ankom til Betlehem. Men byens ledere blev bange, da de så ham. „Er der noget galt?” spurgte de. „Hvad er grunden til dit besøg?”

⁵ Samuel svarede: „Der er ikke noget galt. Jeg er kommet for at ofre til Herren. Rens jer og kom så til offerfesten.”

Samuel sørgede for at Isaj og hans sønner gennemgik renselsesritualet og indbød dem til ofringen. ⁶ Da de kom, og Samuel så Isajs søn Eliab, tænkte han: „Det må være ham!” ⁷ Men Herren svarede: „Nej, det er ikke ham! Bedøm ikke en mand efter hans udseende og højde. Mennesker bedømmer hinanden efter det ydre, men Herren ser på hjertet.”

⁸ Derefter præsenterede Isaj sin næste søn, Abinadab, for Samuel, men Herren sagde: „Det er heller ikke ham.”

⁹ Så præsenterede Isaj sin næste søn, Shamma, men Herren sagde: „Det er heller ikke ham.” ¹⁰ På samme måde gik det med de fire næste sønner.

„Det er ikke nogen af de syv, Herren har udvalgt,” sagde Samuel til Isaj. ¹¹ „Er det alle de sønner, du har?”

„Nej. Der er en mere, den yngste, han vogter får ude på marken,” svarede Isaj.

„Send straks bud efter ham,” befalede Samuel. „Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.”

¹² Så sendte Isaj bud efter David. Han var en rask og rødmosset dreng med et godt udseende og kønne øjne, og Herren sagde: „Det er ham, du skal salve til konge!”

¹³ Da hældte Samuel olivenolien ud over Davids hoved og salvede ham for øjnene af hans brødre, og Herrens Ånd kom over ham og blev over ham fra den dag af. Så vendte Samuel tilbage til Rama.

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

⁸ Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, ⁹ for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. ¹⁰ I skal gøre det, der glæder Herren. ¹¹ Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. ¹² Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. ¹³ Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, ¹⁴ for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”^[a]

Jesus helbreder en blindfødt mand

9 Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. ² „Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”

³ „Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. ⁴ Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg^[a] gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. ⁵ Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”

⁶ Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne ⁷ og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

⁸ Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” ⁹ „Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.”

„Det er mig!” sagde manden.

¹⁰ „Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.

¹¹ „En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”

¹² „Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.

„Det ved jeg ikke,” svarede han.

Forhøret hos farisæerne

¹³ Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne. ¹⁴ Da helbredelsen var foregået på en sabbat, ¹⁵ forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.

¹⁶ „Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.

¹⁷ Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”

„Han er en profet!” var svaret.

¹⁸ De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: ¹⁹ „Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”

²⁰ „Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. ²¹ Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” ^22-23 De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.

²⁴ For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”

²⁵ „Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”

²⁶ „Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”

²⁷ „Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”

²⁸ Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses. ²⁹ Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”

³⁰ „Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er. ³¹ Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje. ³² Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se? ³³ Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”

³⁴ „Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.^[b]

Farisæernes blindhed

³⁵ Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?” ³⁶ „Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden. ³⁷ „Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.” ³⁸ „Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.

³⁹ Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.” ⁴⁰ Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?” ⁴¹ Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”