Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
18 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:
2 Stå op og gå ned til pottemakerens hus, og der vil jeg la dig høre mine ord.
3 Og jeg gikk ned til pottemakerens hus, og se, han gjorde sitt arbeid på skiven;
4 og når det kar han gjorde, blev mislykket, som det kan gå med leret i pottemakerens hånd, så gjorde han det om igjen til et annet kar, slik som han vilde ha det.
5 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
6 Skulde jeg ikke kunne gjøre med eder, Israels hus, som denne pottemaker? sier Herren; se, som leret er i pottemakerens hånd, således er I i min hånd, Israels hus!
7 En gang taler jeg om et folk og et rike, at jeg vil rykke op og rive ned og ødelegge;
8 men dersom det folk som jeg har talt om, vender om fra sin ondskap, da angrer jeg det onde som jeg hadde tenkt å gjøre mot det.
9 Og en annen gang taler jeg om et folk og om et rike, at jeg vil bygge og plante;
10 men gjør det da det som er ondt i mine øine, så det ikke hører på min røst, da angrer jeg det gode som jeg hadde tenkt å ville gjøre mot det.
11 Og si nu til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: Så sier Herren: Se, jeg emner på en ulykke for eder og uttenker et ondt råd mot eder; vend om, hver fra sin onde vei, og bedre eders veier og eders gjerninger!
139 Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
13 For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp[a].
16 Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
1 Paulus, Kristi Jesu fange, og broderen Timoteus - til Filemon, vår kjære venn og medarbeider,
2 og til Appia, vår søster, og til Arkippus, vår medstrider, og til menigheten i ditt hus:
3 Nåde være med eder og fred fra Gud vår Fader og den Herre Jesus Kristus!
4 Jeg takker alltid min Gud når jeg kommer dig i hu i mine bønner,
5 da jeg hører om din kjærlighet og den tro som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,
6 forat deres samfund med dig i troen må bli virksomt for Kristus i kjennskapet til alt det gode som er i eder.
7 For stor glede og trøst fikk jeg ved din kjærlighet, fordi de helliges hjerter er blitt vederkveget ved dig, bror!
8 Derfor, om jeg enn har megen frimodighet i Kristus til å påbyde dig det som tilbørlig er,
9 så ber jeg dog heller, for kjærlighetens skyld. Slik som jeg er, den gamle Paulus, men nu også Kristi Jesu fange,
10 ber jeg dig for min sønn, som jeg har avlet i mine lenker, Onesimus,
11 som fordum var unyttig for dig, men nu er nyttig for dig og for mig, han som jeg sender tilbake til dig.
12 Ta du imot ham, det er mitt eget hjerte!
13 Jeg hadde lyst til å la ham bli her hos mig, forat han i ditt sted kunde tjene mig i mine lenker for evangeliet,
14 men uten ditt samtykke vilde jeg intet gjøre, forat din godhet ikke skulde være som av tvang, men av fri vilje.
15 For kan hende han just derfor blev skilt fra dig en stund forat du kunde få ham til evig eie,
16 ikke lenger som træl, men mere enn en træl, som en elsket bror, især for mig, men hvor meget mere for dig, både i kjødet og i Herren!
17 Så sant du derfor akter mig for din medbroder, så ta imot ham som mig selv;
18 og har han gjort dig nogen urett, eller er han dig noget skyldig, da skriv det på min regning.
19 Jeg, Paulus, skriver med egen hånd: jeg skal betale det - forat jeg ikke skal si dig at du skylder mig endog dig selv.
20 Ja, bror, la mig ha nytte av dig i Herren! vederkveg mitt hjerte i Kristus!
21 I tillit til din lydighet skriver jeg til dig, viss på at du vil gjøre endog mere enn jeg sier.
25 Og meget folk vandret sammen med ham. Og han vendte sig og sa til dem:
26 Om nogen kommer til mig og ikke hater sin far og mor og hustru og barn og brødre og søstre, ja endog sitt eget liv, han kan ikke være min disippel.
27 Og den som ikke bærer sitt kors og følger efter mig, han kan ikke være min disippel.
28 For hvem av eder som vil bygge et tårn, setter sig ikke først ned og regner efter hvad det vil koste, om han har nok til å fullføre det med,
29 forat ikke, når han har lagt grunnen og ikke er i stand til å fullføre det, alle de som ser det, skal begynne å spotte ham og si:
30 Denne mann begynte å bygge, og var ikke i stand til å fullføre det?
31 Eller hvilken konge som drar ut for å møte en annen konge i strid, setter sig ikke først ned og rådslår om han med ti tusen er i stand til å møte den som kommer imot ham med tyve tusen?
32 Men kan han ikke det, da skikker han sendemenn til ham, mens han ennu er langt borte, og tinger om fred.
33 Således kan da ingen av eder være min disippel uten at han opgir alt det han eier.