Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
71 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. 2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig; 3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg! 4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer; 5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var Herren min Tillid; 6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
1 Ord af Jeremias, Hilkijas søn, en af præsterne i Anatot i Benjamins Land, 2 til hvem Herrens Ord kom i Amons Søns, Kong Josias af Judas, Dage, i hans Herredømmes trettende År, 3 og fremdeles i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's Søns, Kong Zedekias af Judas, elevte Regeringsår, til Jerusalems Indbyggere førtes i Landflygtighed i den femte Måned.
11 Siden kom Herrens Ord til mig således: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede: "Jeg ser en Mandelgren." 12 Da sagde Herren til mig: "Du ser ret, thi jeg er årvågen over mit Ord for at fuldbyrde det." 13 Og Herrens Ord kom atter til mig således: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord." 14 Da sagde Herren til mig: "Nordfra skal Ulykke syde ud over alle Landets Indbyggere; 15 thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra Herren, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer; 16 og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, tændte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres Hænders Værk. 17 Så omgjorde dine Lænder og stå frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem! 18 Og jeg, se, jeg gør dig i Dag til en fast Stad, til en Jernstøtte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Præsterne og Almuen; 19 de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra Herren."
6 Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste. 2 Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?" 3 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham? 4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene." 5 Og han sagde til dem: "Menneskesønnen er Herre også over Sabbaten."