Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
85 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Du var nådig, Herre, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, 3 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. 4 Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. 5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! 6 Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? 7 Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! 8 Lad os skue din Miskundhed, Herre, din Frelse give du os!
9 Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; 10 ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; 11 Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; 12 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. 13 Derhos giver Herren Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; 14 Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.
5 Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor, 2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle. 3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet. 4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, Herren kender de ej. 5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte. 6 Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge Herren; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige. 7 Troløse var de mod Herren, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig! 9 Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske. 10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.
11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.
12 Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus. 13 Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld. 14 Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.
15 Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide, 23 ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået. 24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den. 25 Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes, 26 Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb; 27 thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, 28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn." 29 I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. 30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone, 31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. 32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner. 33 Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre. 34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, 35 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder." 36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"