Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
82 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom 2 "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela. 3 Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri; 4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd! 5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. 6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner; 7 dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" 8 Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!
12 Men I gav Nasiræerne Vin, og Profeterne bød I ej at profetere. 13 Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen vakler, når den er fuld af Neg. 14 Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej bruge sin Kraft; ej redder Helten sit Liv, 15 ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ej bjærger nogen Rytter sit Liv; 16 den kækkeste Mand iblandt Helte skal den dag våbenløs fly, så lyder det fra Herren.
3 Hør dette Ord, som Herren taler imod eder, isralitter, imod hele den slægt jeg førte op fra Ægypten: 2 Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor vil jeg på eder hjemsøge al eders Brøde.
3 Vandrer vel to i Følge, når det ikke er aftalt? 4 Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter en Ungløve Røsten, uden den har Fangst? 5 Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en Fælde vel sammen, uden noget er fanget? 6 Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden Herren står bag? 7 Nej! Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne. 8 Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre Herren taler, hvo profeterer da ej?
16 Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 17 Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham. 18 Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns Navn. 19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. 20 Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses. 21 Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."