Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 105:1-15

105 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren; spørg efter Herren og hans magt, søg bestandig hans Åsyn; kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." 12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, 13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger 15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

Salme 105:16-41

16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han; 17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl; 18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern, 19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved Herrens Ord stod han Prøven igennem. 20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs: 21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods; 22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette. 23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land. 24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender; 25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere. 26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand; 27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land; 28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord; 29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel; 30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; 31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land; 32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; 33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land; 34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal, 35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde; 36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft; 37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled 38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Salme 105:42

42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

2 Mosebog 33:1-6

33 Herren sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!" Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på. Da sagde Herren til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!" Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

Romerne 4:1-12

Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet? Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud. Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed." Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed; den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed; ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger: "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte; salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed. 10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud. 11 Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12 og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.