Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

¹¹ Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; ¹² de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. ¹³ Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, ¹⁴ som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. ¹⁵ Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; ¹⁶ for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. ¹⁷ Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. ¹⁸ Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁹ Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! ²⁰ Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; ²¹ de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" ²² Du så det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; ²³ rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, ²⁴ døm mig efter din Retfærd Herre, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig ²⁵ Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" ²⁶ Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. ²⁷ Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være Herren, som under sin Tjener Fred!" ²⁸ Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

35 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad Herren har pålagt eder at gøre: ² I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for Herren. Enhver, der den Dag udfører noget Arbejde, skal lide Døden. ³ På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.

⁴ Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er, hvad Herren har påbudt: ⁵ I skal tage en Offerydelse til Herren af, hvad I ejer. Enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, Herrens Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber, ⁶ violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, ⁷ rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ, ⁸ Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og Røgelsen, ⁹ Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet. ¹⁰ Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad Herren har påbudt: ¹¹ Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker, ¹² Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng, ¹³ Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene, ¹⁴ Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien til Lysestagen, ¹⁵ Røgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og Røgelsen. Forhænget til Boligens Indgang, ¹⁶ Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt dets Tilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke, ¹⁷ Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang, ¹⁸ Boligens og Forgårdens Pæle med Reb, ¹⁹ Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug ved Præstetjenesten.

²⁰ Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses. ²¹ Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Ånd tilskyndede ham, kom med Herrens Offerydelse til Opførelsen af Åbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klæder. ²² De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie Herren en Gave af Guld, kom dermed. ²³ Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind eller Tahasjskind, kom dermed. ²⁴ Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber, kom med Herrens Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ til alt Byggearbejdet, kom dermed. ²⁵ Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kom med deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus. ²⁶ Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sig tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene. ²⁷ Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene til Indfatningen på Efoden og Brystskjoldet ²⁸ og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og Røgelsen. ²⁹ Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsen af alt det Arbejde, Herren gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig Gave til Herren.

⁹ Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time. 10Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham, ¹¹ og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden; ¹² og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. ¹³ Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!" ¹⁴ Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent." ¹⁵ Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!" ¹⁶ Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen. ¹⁷ Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten. ¹⁸ Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der. ¹⁹ Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: "Se, der er tre Mænd, som søge efter dig; ²⁰ men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem." ²¹ Så steg Peter ned til Mændene og sagde: "Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?" ²² Men de sagde: "Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige." ²³ Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.