Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
3 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn absalom. 2 Herre, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, 3 mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.
4 Men, Herre, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. 5 Jeg råber højlydt til Herren, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. 6 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi Herren holder mig oppe. 7 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! 9 Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.
5 Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. 6 Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; 7 da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; 8 og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; 9 og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. 10 Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, 33 idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår. 34 Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom. 35 Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning; 36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen. 37 Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve. 38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham." 39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,