Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.

² Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde ³ Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, ⁴ om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

⁵ En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; ⁶ i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. ⁷ Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, ⁸ Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

⁹ Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. ¹⁰ Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. ¹¹ Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! ¹² Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.

⁴ Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde Jord og Himmel ⁵ dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden, ⁶ men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade ⁷ da dannede Gud Herren Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.

⁸ Derpå plantede Gud Herren en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet; ⁹ Og Gud Herren lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt. ¹⁰ Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme. ¹¹ Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld ¹² og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. ¹³ Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj. ¹⁴ Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat. ¹⁵ Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. ¹⁶ Men Gud Herren bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov at spise, ¹⁷ kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"

¹⁸ Derpå sagde Gud Herren: "Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!" ¹⁹ Og Gud Herren dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn. ²⁰ Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. ²¹ Så lod Gud Herren Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted; ²² og af Ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam. ²³ Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!" ²⁴ Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød. ²⁵ Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.

⁶ Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel; ⁷ ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig." ⁸ Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd. ⁹ Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn." ¹⁰ Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader. ¹¹ Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder, ¹² sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,"" ¹³ som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."