Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Gud er midt iblandt sit folk

46 Til korlederen: En sang af Koras slægt. Synges af sopranstemmer.^[a]

Hvordan Gud skaber de to første mennesker

⁴ Da Gud skabte verden, ⁵ var der først ingen grønne planter eller buske på jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. ⁶ Men der vældede vand frem af jorden og vandede dens overflade.

⁷ Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. ⁸ Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. ⁹ Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kendskab til både godt og ondt. ¹⁰ I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Uden for haven delte den sig i fire mindre floder. ¹¹ Den første flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld ¹² af fin kvalitet samt bedellium^[a] og ædelsten. ¹³ Den anden flod kaldes Gihon. Den løber gennem landet Kush. ¹⁴ Den tredje flod kaldes Tigris. Den løber langs med Assyriens østgrænse. Den fjerde flod kaldes Eufrat.

¹⁵ Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, ^16-17 og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”

¹⁸ Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager,^[b] der passer til ham.” ¹⁹ Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem førte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. ²⁰ Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. ²¹ Derfor lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. ²² Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.

²³ „Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.^[c]” ²⁴ Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig nært til sin kone, og de to skal blive ét.

²⁵ Adam og hans kone var begge nøgne, men de skammede sig ikke over deres nøgenhed.

Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter

⁶ Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.^{[a] 7} Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. ⁸ Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,^[b] men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. ⁹ Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”^[c]

Er Gud uretfærdig?

^10-12 Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste kommer til at tjene den yngste.”^[d] Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. ¹³ Gud har jo selv sagt: „Jeg foretrak Jakob frem for Esau.”^[e]