Revised Common Lectionary (Complementary)
Guds folks sejr og fremgang
144 Af David.
Lovet være du, Herre,
du er min urokkelige Klippe.
Du træner mine hænder til kamp,
du styrker mine fingre til krig.
2 Du er min trofaste beskytter,
mit skjold, min tilflugt og befrier.
Jeg søger ly og hjælp hos dig,
for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.
3 Hvad er et menneske, at du tænker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det.
4 Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,
som en skygge passerer livet forbi.
5 Skub himlens forhæng til side og stig ned,
sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.
6 Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,
jag dem på flugt med dine pile.
7 Ræk hånden ned til mig fra himlen,
træk mig op af det frådende dyb.
Red mig fra dette hav af fjender,
befri mig fra de fremmedes magt.
8 De er fulde af løgn,
og de sværger gerne falsk.
9 Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,
spille for dig på en ti-strenget harpe.
10 For du gav dine konger sejr,
du hjalp din tjener David.
11 Red mig fra det dødbringende sværd,
fra fremmede folkeslags herredømme.
De er jo fulde af løgn
og sværger gerne falsk.
12 Gid vore sønner må vokse sig stærke
og stå ranke som store træer.
Gid vore døtre må vokse sig smukke
som de kunstfærdige søjler i paladset.
13 Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde
og vore får formere sig i tusindvis,
så de står tæt på alle vore marker.
14 Gid vore køer må få masser af kalve.
Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,
at ingen af os bliver taget til fange,
og at vi bliver skånet for jamren på torvene.
15 Velsignet er det folk, som oplever dette.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.
10 Jeres mor var en frodig vinstok,
plantet, hvor der var rigeligt med vand.
11 Dens grene voksede sig store og stærke,
og nogle af dem blev til sceptre.
Den knejsede højt og nåede til skyerne.
Dens storhed kunne ses på lang afstand.
12 Men den blev rykket op med rode
og smidt på jorden i vrede.
Østenvinden udtørrede dens frugter,
grenene visnede og blev fortæret af ild.
13 Vinstokken endte i ørkenen,
hvor jorden er tør og tørstig.
14 Ilden kom fra dens egen stamme
og fortærede både grene og frugt.
Der er ingen stolte grene tilbage,
der kunne blive til et scepter.”
Dette er og bliver en sørgesang.
4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 6 Skriften siger det sådan:
„Jeg lægger på Zions bjerg[a]
en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”[b]
7 For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:
„Den sten, bygmestrene kasserede,
blev selve hjørnestenen.”[c]
8 „…en anstødssten, som de vil snuble over.”[d]
De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. 9 Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.