Revised Common Lectionary (Complementary)
123 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 2 Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne Herren vor Gud, til han er os nådig. 3 Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 4 overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!
20 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde 2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig; 3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden, 5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket? 6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky, 7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?" 8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort; 9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen. 10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage. 11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
16 Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt, 17 nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." 18 Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg. 19 Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, 20 idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning. 21 Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.