Revised Common Lectionary (Complementary)
67 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme. En Sang.
2 Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela - 3 for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk. 4 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig; 5 Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela. 6 Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig! 7 Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os, 8 Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!
9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. 10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; 11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - 12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - 13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. 14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, 15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
19 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. 2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig. 3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst. 4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. 5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus." 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde. 7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand." 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen." 9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn; 10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."