Revised Common Lectionary (Complementary)

35 Herre, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, ² grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig, ³ tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!" ⁴ Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, ⁵ de blive som Avner for Vinden, og Herrens Engel nedstøde dem, ⁶ deres Vej blive mørk og glat, og Herrens Engel forfølge dem! ⁷ Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. ⁸ Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. ⁹ Min Sjæl skal juble i Herren, glædes ved hans Frelse, ¹⁰ alle mine Ledemod sige: "Herre, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

29 Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde ført fra Jerusalem til Babel, ² efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene havde forladt Jerusalem, ³ ved Elasa, Sjafans Søn, og Gemarja, Hilkijas Søn, som kong Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel. ⁴ Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel: ⁵ Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, ⁶ tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til eders Sønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre, bliv mange der og ikke færre; ⁷ og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på Sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt. ⁸ Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer; ⁹ thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren. ¹⁰ Thi så siger Herren: Når halvfjerdsindstyve År er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse om at føre eder tilbage hertil. ¹¹ Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb. ¹² Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; ¹³ leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders Hjerte, ¹⁴ vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort.

5 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land. ² Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd. ³ Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker. ⁴ Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham. ⁵ Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten. ⁶ Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham ⁷ og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig." ⁸ Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!" ⁹ Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange." ¹⁰ Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet. ¹¹ Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede; ¹² og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem." ¹³ Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen ¹⁴ Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket. ¹⁵ Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede. ¹⁶ Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene. ¹⁷ Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn. ¹⁸ Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham. ¹⁹ Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig." ²⁰ Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.