Revised Common Lectionary (Complementary)
18 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David, som sang Herren denne Sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Herre, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke! 3 Herre, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! 4 Jeg påkalder Herren, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, 6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; 7 i min Vånde påkaldte jeg Herren og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! 8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. 9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. 10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; 11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; 12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. 13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer. 14 Herren tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder. 15 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem. 16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre, for din Vredes Pust. 17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, 18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. 19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men Herren blev mig til Værn.
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang! 25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne. 26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides. 27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn, 28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk. 29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder? 30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder; 31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod; 32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet; 33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker! 15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky? 16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker? 17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind? 18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl? 19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke. 20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling? 21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen, 22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed, 23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten; 24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham. 24 Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov. 25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå." 26 Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske blikstille. 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"