Revised Common Lectionary (Complementary)
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! 122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! 123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. 124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! 125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! 126 Det er Tid for Herren at gribe ind, de har krænket din Lov. 127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. 128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
16 På den Tid kom to Skøger til Kongen og trådte frem for ham. 17 Den ene Kvinde sagde: "Hør mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fødte jeg i hendes Nærværelse et Barn, 18 og tre Dage efter min Nedkomst fødte også hun et Barn. Vi var sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i Huset. 19 Så døde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge på ham; 20 men midt om Natten, medens din Trælkvinde sov, stod hun op og tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin døde Dreng lagde hun ved mit Bryst. 21 Da jeg så om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die, se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om Morgenen, se, da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde født!" 22 Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er min Dreng, og den døde er din!" Og den første sagde: "Nej, den døde er din Dreng, og den levende er min!" Således mundhuggedes de foran Kongen. 23 Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min Dreng, den døde er din! Og den anden siger: Nej, den døde er din Dreng, den levende min!" 24 Derpå sagde Kongen: "Hent mig et Sværd!" Og de bragte Kongen et. 25 Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem det halve!" 26 Da rørte Kærligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hør mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dræb det endelig ikke!" Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhøre mig eller dig, hug det kun over!" 27 Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn og dræb det ikke; thi hun er Moderen!" 28 Og da Israel hørte om den Dom, Kongen havde fældet, fyldtes de alle af Ærefrygt for Kongen; thi de så, at han sad inde med Guds Visdom til at skifte Ret.
13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! 14 Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! 15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk; 16 thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. 17 Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. 18 Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.