Revised Common Lectionary (Complementary)
72 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, 2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! 3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. 4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned. 5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt. 6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; 7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; 9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; 10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; 11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, 13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; 14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. 15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. 16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. 17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
18 Lovet være Gud Herren, Israels Gud som ene gør Undergerninger, 19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
10 Og Herren vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og Herren gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen. 11 Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, Herren havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring. 12 Og Herren velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han fk 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder. 13 Og han fik syv Sønner og tre Døtre, 14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk. 15 Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre: 16 Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled. 17 Så døde Job gammel og mæt af Dage.
16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. 17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset. 18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren. 20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig." 21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."