Revised Common Lectionary (Complementary)
Herrens trofasthed mod sit folk
107 Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2 Det er, hvad Herrens folk bør sige,
dem, han befriede fra fjendens magt
3 og bragte tilbage fra fjerne lande,
fra øst og vest og syd og nord.
33 Han forvandlede floder til ødemark,
gjorde kildevand til ørkensand.
34 Frugtbart land blev til saltsletter
på grund af beboernes ondskab.
35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase
og ødemarken til frugtbart land,
36 så hans sultende folk kunne slå sig ned
og bygge byer, hvor de kunne bo,
37 tilså deres marker, plante vingårde
og bringe en bugnende høst i hus.
38 Han velsignede dem, de blev mange,
og der var ingen mangel på kvæg.
39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
mange døde, så de blev færre og færre.
40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
lade dem flakke om i øde egne.
41 Men de, der søgte hjælp hos Herren,
blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
så de trivedes og havde fremgang.
42 De retskafne glæder sig over at se det,
men de onde holder skamfuldt deres mund.
43 De vise vil lægge mærke til det
og anerkende Herrens trofasthed.
Advarsel mod at glemme Herren
8 I skal nøje overholde alle de befalinger, jeg i dag pålægger jer. Gør I det, vil I få lov at tage det land i besiddelse, Herren lovede jeres forfædre, og I vil få et godt liv og blive et stort folk. 2 Husk på, hvordan Herren i 40 år førte sit folk gennem ørkenen for at ydmyge dem og sætte dem på prøve, for at se, om de var villige til at adlyde ham. 3 Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. 4 I alle de 40 år blev deres tøj ikke slidt op, og deres fødder ikke opsvulmede. 5 I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn.
6 Adlyd Herren, jeres Guds, befalinger, gå på hans veje og hav ærefrygt for ham. 7 Herren vil føre jer ind i et godt land, et frodigt land med bakker og dale, med floder og kilder, der gennemstrømmer landet, 8 et land med hvede og byg, med vinranker, figentræer, granatæbletræer, oliventræer og honning, 9 et land med masser af føde og uden mangel på noget, et land, hvor der findes jernmalm, og hvor I kan bryde kobber i bjergene. 10 Når I har spist jer mætte i landets overflod, skal I lovprise Herren, jeres Gud, for det gode land, han har givet jer.
11 Men pas på, at I ikke midt i jeres overflod glemmer Herren, jeres Gud, så I ikke længere holder hans love og befalinger. 12-13 Når I spiser jer mætte og oplever fremgang, når I har bygget prægtige huse, når jeres velstand øges, og jeres besætninger vokser, 14 må I passe ekstra på, at I ikke bliver selvsikre, så I glemmer Herren, der reddede jer fra at være slaver i Egypten. 15 Tag jer i agt, at I ikke glemmer den Gud, der førte sit folk gennem den store og farlige ørken, hvor der er giftige slanger og skorpioner, og som midt i det udtørrede land lod vand springe frem fra den nøgne klippe. 16 Han gav dem manna i ørkenen, mad, som deres forfædre aldrig har smagt, for at ydmyge dem og sætte dem på prøve for senere at kunne velsigne dem. 17 Derved ville han undgå, at folket i fremtiden ville tro, at deres fremgang skyldes dem selv og deres egen dygtighed. 18 Husk altid på, at jeres velstand kommer fra Herren, jeres Gud, der trofast holder fast ved den pagt, han oprettede med jeres forfædre.
19 Men hvis I glemmer Herren, jeres Gud, så I dyrker andre guder, kan jeg forsikre jer om, at det bliver jeres undergang, 20 og at I bliver udryddet på samme måde, som Herren vil udrydde de folk, han jager bort foran jer. Sådan går det, hvis I er ulydige imod Herren, jeres Gud.
27 I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det. 28 Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale. 29 Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere? 30 Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?
31 Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.