Old/New Testament

23 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land. ² Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet, ³ de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer. ⁴ Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!" ⁵ Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk! ⁷ Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst? ⁸ Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel? ⁹ Det gjorde Hærskarers Herre for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel. ¹⁰ Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer! ¹¹ Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, Herren samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger. ¹² Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!" ¹³ Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob. ¹⁴ Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

¹⁵ På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen: ¹⁶ Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!" ¹⁷ Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil Herren se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord. ¹⁸ Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges Herren; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for Herrens Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.

24 Se, Herren gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; ² det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. ³ Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi Herren har talet dette Ord. ⁴ Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. ⁵ Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. ⁶ Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.

⁷ Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; ⁸ Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. ⁹ De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. ¹⁰ Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. ¹¹ Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. ¹² I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

¹³ Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: ¹⁴ Disse opløfter Røsten, jubler over Herrens Storhed, råber fra Vesten: ¹⁵ "Derfor skal I ære Herren i Østen, på Havets Strande Herrens, Israels Guds, Navn!" ¹⁶ Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran, ¹⁷ Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden! ¹⁸ Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler. ¹⁹ Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver; ²⁰ Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke. ²¹ På hin Dag hjemsøger Herren Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden. ²² De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter. ²³ Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers Herre viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.

25 Herre, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande. ² Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. ³ Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad. ⁴ Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde, ⁵ som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.

⁶ Hærskarers Herre gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin. ⁷ Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk. ⁸ Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre Herren aftørrer Tåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på hele Jorden, så sandt Herren har talet.

⁹ På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans Frelse; ¹⁰ thi Herrens Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som Strå i Møddingpølen; ¹¹ det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb. ¹² Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, så de ligger i Støvet.

1 Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere. ² Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

³ Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu, ⁴ idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde, ⁵ for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu; ⁶ forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag, ⁷ således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Nåden. ⁸ Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed. ⁹ Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed, ¹⁰ så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene og uden Anstød til Kristi Dag, ¹¹ fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

¹² Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme, ¹³ så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld, ¹⁴ og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. ¹⁵ Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle også i en god Mening. ¹⁶ Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet; ¹⁷ men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker. ¹⁸ Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig. ¹⁹ Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp, ²⁰ efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død. ²¹ Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding. ²² Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge; ²³ men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre; ²⁴ men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld. ²⁵ Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen, ²⁶ for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

²⁷ Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet ²⁸ og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud. ²⁹ Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld, ³⁰ idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig.