Historical
Zefanias forudsiger verdens og Judas undergang
1 Zefanias var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija. Han modtog følgende profetiske budskab fra Herren, mens Josias, Amons søn, var konge i Juda.
2 „Jeg vil fjerne alt fra jordens overflade,” erklærer Herren.
3 „Jeg vil udrydde både mennesker og dyr.
Jeg vil fjerne alt, hvad der førte mennesket til fald,
sammen med de mennesker, der faldt.
Hele menneskeheden skal forsvinde fra jordens overflade.
4 Jeg vil straffe Judas folk
og ramme Jerusalems indbyggere.
Jeg vil fjerne, hvad der er tilbage af afgudsdyrkelsen
og udrydde alle afgudspræsterne.
Jeg gør det af med mine frafaldne præster,
så ingen vil huske dem mere.
5 Jeg vil udrydde dem, der på husenes tage
tilbeder solen, månen og stjernerne,
og dem, der lover mig troskab,
men samtidig tilbeder Molok.[a]
6 Jeg vil udrydde dem, som har vendt mig ryggen,
så de ikke længere søger at gøre min vilje.”
7 Vis ærefrygt for den almægtige Gud,
for han vil snart udføre sin dom.
Han har besluttet at ramme sit folk
og har allerede udvalgt nogle til opgaven.
8 Herren siger: „Jeg vil straffe Judas ledere og kongeslægten,
ja, alle der tilbeder fremmede guder.
9 Jeg vil straffe alle afgudsdyrkerne,
som i deres templer planlægger vold og bedrageri.[b]
10 Når fjenden kommer, vil der lyde skrig fra Fiskeporten,
høje råb fra den nye bydel
og voldsomme tumulter fra de omkringliggende høje.
11 I, der bor på markedspladsen i dalsænkningen,
sørg og græd, for I bliver de første, der omkommer.
12 Jeg vil gennemsøge Jerusalem med lys og lygte,
straffe de selvsikre syndere, der tror,
at Gud er ligeglad med, hvad de gør.
13 Fjenden vil plyndre deres huse
og stjæle deres rigdomme.
De kommer aldrig til at bo i de huse,
som de er i færd med at bygge.
De kommer ikke til at smage vinen fra de vingårde,
de har haft så travlt med at anlægge.
14 Min dom vil snart ramme jer.
Dagen er nær og kommer med hast.
Det bliver en frygtelig dag,
hvor selv de tapreste mænd vil græde,
15 for jeg udøser min vrede over byen.
Det bliver en dag fuld af nød og fortvivlelse,
af ødelæggelse og undergang,
håbløshed og mismod,
dysterhed og mørke,
og kulsorte skyer på himlen.
16 Det bliver en dag med hornsignaler
og høje krigsråb.
Selv de befæstede byer bukker under,
og de høje fæstningstårne falder sammen.
17 Jeg vil ramme dem så hårdt,
at de raver rundt som i blinde,
for de har syndet imod mig.
Strømme af blod vil flyde i støvet,
ligene ligge og rådne på jorden.
18 Deres sølv og guld kan ikke redde dem,
når jeg udfører min dom over dem.
Min glødende vrede vil sætte verden i brand,
så hele jordens befolkning får en brat og frygtelig død.”
Et kald til omvendelse
2 Kom til fornuft, I frafaldne folk,
2 før I blæses væk som avner i vinden,
før I rammes af Herrens vrede,
før den afsagte dom bliver udført.
3 Søg Herren, alle I, som er ydmyge
og oprigtigt ønsker at adlyde ham.
Ydmyg jer for Herren og gør, hvad der er ret.
Måske vil Herren skåne jer på dommens dag.
Dommen over de omkringboende folkeslag
4 Gaza bliver tømt for mennesker,
og Ashkalon bliver lagt øde.
Ashdods befolkning drives bort ved højlys dag,
og Ekron rykkes op med rode.
5 Alle I filistre, som bor langs kysten mod syd,[c]
ja, alle I, der bor i Kana’ans land,
det er ude med jer,
for Herrens dom vil ramme jer.
Han siger: „Jeg vil udrydde jer,
og ikke en eneste skal overleve!”
6 Kystlandet bliver til græsmarker,
et sted, hvor hyrder og får holder til.
7 Dér vil resten af Judas stamme slå sig ned
og lade deres dyr græsse.
De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse,
for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen.
8-9 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger:
„Jeg har hørt moabitternes hån
og ammonitternes spot.
De har hånet mit folk
og truet med at overfalde dem.
Derfor, så sandt jeg lever,
skal Moab blive ødelagt som Sodoma,
og Ammon skal blive som Gomorra.
De skal overgros med brændenælder,
fyldes med saltgruber,
og ligge øde hen for evigt.
De, der er tilbage af mit folk,
skal plyndre og overtage deres land.”
10 Det er betalingen for deres overmod,
for de har hånet Herrens, den Almægtiges, folk.
11 De vil komme til at frygte Herrens magt,
for han vil gøre alle jordens guder til intet.
Alle folkeslag skal tilbede ham,
hvert folk i deres eget land.
12 Kushitterne mod syd bliver også sablet ned,
13 og det samme gælder landene mod nord.
Herren vil ødelægge Assyrien
og gøre Nineve til en ruinhob,
ubeboelig som en ørken.
14 Byen ender som græsgang for får
og tilholdssted for alle mulige dyr.
Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,
krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.
De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.
15 Sådan bliver Nineves skæbne,
den før så stolte og prægtige by.
Den var sikker på sig selv
og følte sig som verdens centrum.
Men nu er den blevet en ruinhob,
et tilholdssted for vilde dyr.
De forbipasserende vil fnyse i foragt,
ryste på hovedet med undrende afsky.
Jerusalems synd og dom
3 Ve Jerusalem, den oprørske by,
fuld af synd og undertrykkelse.
2 Den afviser enhver advarsel
og nægter at høre efter.
Den har ikke sat sin lid til Herren,
søger slet ikke sin Gud.
3 Dens magthavere er brølende løver,
dens dommere er glubske ulve.
Har de først fået fat i et bytte,
fortærer de det rub og stub.
4 Dens profeter går rundt og praler,
men er fulde af løgn og bedrag.
Dens præster håner det, som er helligt,
overtræder Guds love uden skrupler.
5 Men Herren er dog stadig i byen,
det er ikke ham, der gør uret.
Hver morgen viser han sin godhed,
ved hver solopgang er han til stede.
Men de gudløse fortsætter deres gerninger,
for de har ikke skam i livet.
6 Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag
og ødelagt deres befæstede byer.
Jeg har lagt gaderne øde,
så ingen længere går på dem.
Byerne er nu folketomme,
så ingen længere bor i dem.
7 Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære
og vise ærefrygt for mig.’
Havde de gjort det, havde de undgået min straf,
og byen ville ikke blive ødelagt.
Men de fremturede i deres synd,
og det blev om muligt endnu værre.”
Den endelige dom
8 Endvidere siger Herren:
„Derfor må I tålmodigt vente på den dag,
hvor jeg rejser mig.[d]
Da vil jeg afsige min retfærdige dom
og samle alle jordens folk sammen.
Da vil jeg udøse min vrede over dem.
I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.
Frelse og genoprettelse
9 Da vil jeg rense mit folks hjerter
og ændre deres tanker og tale.
Så skal de alle tilbede mig
og tjene mig enigt og trofast.
10 Fra jordens fjerneste egne kommer mit adspredte folk
og tilbeder mig med offergaver.
11 Da skal I ikke længere skamme jer
over al jeres ondskab og oprør mod mig.
For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer,
ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.
12 De, der er tilbage, er de afmægtige og ydmyge,
den rest, der søger tilflugt hos mig.
13 Der bliver en rest af mit folk, Israel,
som ikke begår uret eller lyver og bedrager.
De skal få lov at leve i fred,
og ingen vil terrorisere dem.”
14 Syng af glæde, Jerusalems indbyggere.
Råb af fryd, Israels folk.
Ja, glæd jer af hele jeres hjerte.
15 Herren har fritaget jer fra straffen
og overvundet alle jeres fjender.
Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer.
Aldrig mere skal I frygte noget ondt.
16 Den dag vil man sige til Jerusalems indbyggere:
„Frygt ikke. Opgiv ikke modet.
17 Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer.
Han er jeres mægtige Frelser.
Han elsker jer og glæder sig over jer,
han fornyer jer med sin kærlighed,
han synger af glæde over jer
som på højtidsdagene.”
18 Herren siger:
„I skal ikke længere sørge over,
at I ikke kunne deltage i højtiderne.[e]
19 Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere.
Jeg vil helbrede de haltende
og samle dem, der blev adspredt.
Jeg vil vende deres vanære til ære
og gøre dem berømte over hele jorden.
20 Til den tid vil jeg samle jer sammen
og føre jer hjem igen.
Jeg vil skabe respekt om jer
og give jer et godt ry blandt jordens folk.
I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”
Gud befaler folket at genopbygge templet
1 Profeten Haggaj modtog følgende budskab fra Herren den første dag i den sjette måned af kong Dareios’ andet regeringsår. Haggaj fik besked på at give det videre til Judas guvernør, Zerubbabel, søn af Shealtiel, og ypperstepræsten Josva, søn af Jotzadak.
2 „Hør hvad Gud, den Almægtige, siger: Hvorfor siger folk, at tiden endnu ikke er inde til at genopbygge mit tempel? 3-4 Mener I virkelig, at det er rigtigt af jer at bo i fornemme huse, når mit hus stadig ligger i ruiner? 5 Tænk over, hvordan det går med jer: 6 I planter og sår, men får en dårlig høst. I mangler både mad og drikke og tøj, og jeres arbejdsløn forsvinder som i en hullet pung. 7 Se jer omkring og tænk over situationen.
8 Gå nu op i bjergene og hent tømmer, så mit tempel kan blive færdigbygget, og jeg kan glæde mig over det og vise jer min herlighed.
9 I håber på en god høst, men det bliver kun til lidt, og den smule I henter hjem, forsvinder som dug for solen. Hvorfor? Fordi mit hus ligger i ruiner, mens I har travlt med at bygge huse til jer selv. 10 Derfor holder jeg regnen tilbage, så I får en dårlig høst. 11 Jeg lader tørken ramme både lavland og højland, korn og druer, oliven og de øvrige afgrøder. Både mennesker og kvæg lider under det. Alt jeres møjsommelige arbejde er spildt.”
12 Da adlød de alle sammen Herrens ord, som kom til dem gennem profeten Haggaj. Både guvernøren Zerubbabel, ypperstepræsten Josva og den rest af befolkningen, som var kommet tilbage til landet, adlød, for de var klar over, at budskabet var fra Gud, og de tog det alvorligt.
13 Profeten Haggaj gav da folket følgende ord fra Herren: „Jeg vil være med jer og velsigne jer!” 14-15 Og Gud gjorde Zerubbabel, Josva og hele folket så opsat på at genopbygge Herrens, den Almægtiges, tempel, at de allerede den 24. i samme måned tog fat på arbejdet.
Guds herlighed skal fylde templet
2 Den 21. dag i den syvende måned talte Herren igen til Haggaj: 2 „Sig til Zerubbabel, Josva og resten af folket: 3 Er der stadig nogen tilbage iblandt jer, som kan huske, hvor herligt det forrige tempel var? I sammenligning med det synes I sikkert, at det, I er ved at bygge, ikke ser ud af noget. 4 Men jeg siger til dig, Zerubbabel: Tab ikke modet! Det samme siger jeg til dig, Josva: Tab ikke modet! Ja, jeg siger det til hele folket: Tab ikke modet! Fortsæt arbejdet, for jeg er med jer, 5 og min Ånd er til stede midt iblandt jer, som jeg lovede jer, dengang I kom ud af Egypten. I har intet at frygte.
6 Snart vil jeg endnu en gang ryste himlen og jorden, både havet og landjorden. 7 Ja, jeg vil ryste alle verdens nationer, så deres kostbarheder bliver bragt hertil, og jeg vil fylde templet med min herlighed. 8 Sølvet og guldet tilhører nemlig mig.
9 I skal få at se, at dette tempel bliver herligere end det forrige tempel, for jeg vil lade min fred og velsignelse være over dette sted,” siger Herren, den Almægtige.
10 Den 24. dag i den niende måned samme år sagde Herren til profeten Haggaj: 11 „Stil præsterne følgende spørgsmål: 12 Hvis en af jer bærer et stykke helligt offerkød i sin kappe, og kappen kommer i berøring med brød eller kød, vin eller olie eller anden mad, bliver de andre ting så hellige?” Da Haggaj stillede dem det spørgsmål, svarede præsterne: „Nej!”
13 Haggaj fortsatte: „Hvis en person er blevet uren ved at røre et lig, betyder det så, at det, han kommer i berøring med, også bliver urent?” Hertil svarede præsterne: „Ja!”
14 Derefter sagde Haggaj: „Herren siger: Sådan var det også med jer, mit folk. I var urene i jeres forhold til mig. Derfor lykkedes jeres arbejde ikke, og jeres ofringer kunne jeg ikke acceptere.
15 Tænk over, hvordan det gik jer, før I begyndte genopbygningen af templet. 16 Dengang høstede I kun halvt så meget korn, som I havde regnet med, og fik kun 20 ankre vin, hvor I havde forventet 50. 17 Jeg ødelagde jeres afgrøder med skimmel, meldug og hagl, og alligevel vendte I jer ikke til mig.
18-19 Men læg mærke til, hvordan det går jer fra i dag, den 24. dag i den niende måned. I dag er templets fundament færdigt, og fra i dag vil jeg velsigne jer. Selvom I endnu ikke har tilsået jeres marker, og selvom vinstokkene, figentræerne, granatæbletræerne og oliventræerne endnu ikke bærer frugt, så vil jeg fra i dag velsigne jer!”
20 Samme dag fik Haggaj endnu et budskab fra Herren 21 til Zerubbabel. Budskabet lød: „Jeg ryster himlen og jorden, 22 jeg afsætter konger, tilintetgør stormagter og vælter deres stridsvogne. Heste og ryttere styrter, og hærene slår hinanden ihjel. 23 Til den tid vil jeg give min tjener Zerubbabel den samme autoritet, som jeg har,[a] for han er min udvalgte tjener,” siger Herren den Almægtige.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.