Chronological
7 En Sjiggajon af David, som han sang for Herren i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 Herre min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, 3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. 4 Herre min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder, 5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men, 6 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.
7 Herre, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten! 8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! 9 Herren dømmer Folkeslag. Mig dømme du, Herre, efter min Retfærd og Uskyld! 10 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. 11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; 12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; 14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile. 15 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; 16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. 17 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. 18 Jeg vil takke Herren for hans Retfærd, lovsynge Herren den Højestes Navn.
27 Herren er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? Herren er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes? 2 Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender! 3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. 4 Om eet har jeg bedet Herren, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i Herrens Hus for at skue Herrens Livsalighed og grunde i hans Tempel. 5 Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe. 6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise Herren.
7 Herre, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! 8 Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, Herre; 9 skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! 10 Thi Fader og Moder forlod mig, men Herren tager mig til sig. 11 Vis mig, Herre, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; 12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. 13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue Herrens Godhed i de levendes Land - 14 Bi på Herren, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på Herren!
31 Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd, 3 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; 4 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, 5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, Herre, du tro faste Gud, 7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på Herren, 8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10 Vær mig nådig, Herre, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
15 Men, Herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 18 Herre, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 22 Lovet være Herren, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 24 Elsk Herren, alle hans fromme; de trofaste skærmer Herren; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på Herren!
34 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.
2 Jeg vil love Herren til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund 3 min Sjæl skal rose sig af Herren, de ydmyge skal høre det og glæde sig. 4 Hylder Herren i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! 5 Jeg søgte Herren, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. 6 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes. 7 Her er en arm, der råbte, og Herren hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. 8 Herrens Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9 Smag og se, at Herren er god, salig den Mand, der lider på ham! 10 Frygter Herren, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet. 11 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger Herren, dem fattes intet godt. 12 Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer Herrens Frygt. 13 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke, 14 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig; 15 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.
17 Mod dem, der gør ondt, er Herrens Åsyn for at slette deres Minde af Jorden;[a] 16 på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb; 18 når de skriger, hører Herren og frier dem af al deres Trængsel. 19 Herren er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. 20 Den retfærdiges Lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle; 21 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. 22 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. 23 Herren forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.
52 Til Sangmesteren. En Maskil af David, 2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.
3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? 4 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, 5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. 6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. 8 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: 9 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
10 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 11 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.