Beginning

Om ikke at dømme andre^(A)

7 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. ² Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. ³ Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. ⁴ Hvordan kan du sige til din ven: ‚Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? ⁵ Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Om at bedømme situationen

⁶ Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste, I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb.

Om at få som svar på bøn^(B)

⁷ Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. ⁸ For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på. ⁹ Hvis et barn beder sine forældre om et stykke brød, så får det vel ikke en sten?^{[a] 10} Eller hvis barnet beder om en fisk, så får det vel ikke en slange? ¹¹ Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, skulle så ikke jeres himmelske Far give gode gaver til dem, der beder ham om det?

Den gyldne regel^(C)

¹² Sådan som I ønsker, at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Det er Toraen og Profeterne i en nøddeskal.

Den snævre port^(D)

¹³ Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. ¹⁴ Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.

Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne^(E)

¹⁵ Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. ¹⁶ Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. ¹⁷ Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. ¹⁸ Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. ¹⁹ Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. ²⁰ Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.

Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler^(F)

²¹ Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. ²² På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ ²³ Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’

Huset på klippegrund^(G)

²⁴ Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. ²⁵ Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.^[b]

²⁶ Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. ²⁷ Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”

Ingen har talt, som Jesus gjorde^(H)

²⁸ Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. ²⁹ Han talte nemlig med stor autoritet—og ikke som de skriftlærde.

Jesus helbreder en spedalsk mand^(I)

8 Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. ² Inden længe kom der en spedalsk^[c] mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”

³ Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.

⁴ Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”

En romersk officers tro^(J)

⁵ Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: ⁶ „Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” ⁷ Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”^[d]

⁸ Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. ⁹ Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”

¹⁰ Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. ¹¹ Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. ¹² Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”

¹³ Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme^(K)

¹⁴ Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. ¹⁵ Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.

¹⁶ Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. ¹⁷ Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:

En discipel af Jesus skal være parat til at lide afsavn^(L)

¹⁸ En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen. ¹⁹ I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: „Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”

²⁰ Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”

²¹ En anden af dem, der fulgte ham, sagde: „Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”

²² Til ham sagde Jesus: „Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”

Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig^(M)

²³ Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted. ²⁴ Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov. ²⁵ Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”

²⁶ „Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. ²⁷ Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”

Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt^(N)

²⁸ Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.^[f] To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. ²⁹ Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

³⁰ Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. ³¹ Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

³² „Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

³³ Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. ³⁴ Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.