Beginning

Billedtale om Samarias og Jerusalems utroskab

23 Herren sagde til mig: ^2-3 „Du menneske, der var engang to søstre, der fra deres tidligste ungdom levede som prostituerede i Egypten. Dér krammede og knugede man deres jomfruelige bryster. ⁴ Storesøsteren hed Ohola og lillesøsteren Oholiba. De symboliserer Samaria og Jerusalem.^[a]

Jeg giftede mig med dem begge, og de fødte mig sønner og døtre. ⁵ Men Ohola var mig utro og blev forgabt i assyrerne, ⁶ for deres officerer og stormænd var utrolig flotte med purpurfarvede klæder og prægtige heste. ⁷ Hun horede med Assyriens fornemste mænd og dyrkede uhæmmet deres afguder. ⁸ Allerede da hun var i Egypten, var hun utro imod mig og gav sig hen til afguderne der. Desværre holdt hun fast ved sin utroskab, selv efter at hun havde forladt Egypten.

⁹ Derfor lagde jeg hendes skæbne i assyrernes hænder. Hendes elskere kunne nu gøre med hende, hvad de ville. ¹⁰ Som straf ydmygede de hende ved at rive tøjet af hende og gøre hendes børn til slaver. Derpå blev hun slået ned med sværdet, og de andre kvinder hånede hende for den skændsel, hun blev udsat for.

¹¹ Men selv om hendes søster Oholiba så, hvad der skete med hende, tog hun ikke ved lære. Hendes afgudsliderlighed var forfærdelig, og hun syndede endnu mere end søsteren. ¹² Hun flirtede med de assyriske officerer og stormænd, der havde så flotte uniformer og prægtige heste. ¹³ Hun var lige så troløs som sin søster, ^14-15 ja, hun var faktisk værre end søsteren, for hun forelskede sig endog i de babyloniske officerer, hun havde set malerier af på murene med røde uniformer, bælte om livet og turban på hovedet. ¹⁶ Hun blev så forelsket i dem, at hun sendte bud til Babylon om, at de skulle komme til hende. ¹⁷ De kom så og horede med hende, men bagefter følte hun afsky for dem.

¹⁸ Fordi hun blottede sig for dem og gav sig selv hen til dem, blev jeg led ved hende, som jeg var blevet led ved hendes storesøster. ^19-20 Men det generede hende ikke. Hun huskede sin fortid som prostitueret i Egypten og gav sig nu hen til de liderlige egyptere, der var brunstige som æsler og gejle som hingste. ²¹ Hun gik tilbage til sin ungdoms lyster, dengang man krammede hendes bryster i Egypten.

²² Men hør nu Herrens ord, Oholiba: Alle dine elskere, som du vendte dig fra i afsky, hidser jeg op imod dig. ²³ Babylonierne kommer imod dig sammen med alle kaldæerne fra Pekod, Shoa og Koa. Også assyrerne sender jeg mod dig, alle de flotte officerer og stormænd, klædt i purpur og ridende på prægtige heste. ²⁴ Fra nord kommer stridsvogne og forsyningsvogne rumlende imod dig, og deres fodfolk kommer vrimlende fra alle kanter, bevæbnet til tænderne. Fjenden omringer dig fra alle sider, og jeg overlader det til dem at udføre straffen over dig. ²⁵ I jalousi vil jeg hævne mig på dig. Jeg lader dem skære næsen og ørerne af dig og bortføre dine børn som slaver. De, der overlever, vil falde for sværdet eller brændes i ilden. ²⁶ De vil flå tøjet af dig og rive dine juveler til sig. ²⁷ Sådan vil jeg gøre en ende på dine uhæmmede lidenskaber, den skamløse livsstil du tog med dig fra Egypten. Du skal ikke mere tilbede falske guder eller tænke på Egypten. ²⁸ Jeg giver dig i dine fjenders vold, dem du afskyr og har taget afstand fra. ²⁹ I deres raseri vil de frarøve dig alt, hvad du har, og slænge dig bort, nøgen og forladt, så din skandaløse livsstil afsløres. ³⁰ Al den elendighed er du selv skyld i, fordi du dyrkede fremmede folkeslags guder og gjorde dig selv uren ved at tilbede deres afgudsbilleder. ³¹ Du fulgte i din søsters fodspor, og derfor skal du få en straf, der svarer til hendes. ³² Det er en hård straf, og du bliver genstand for alverdens hån. Du må tømme straffens fyldte bæger til bunds. ³³ Du vil blive fuldstændig omtåget og stønne af gru og rædsel. ³⁴ Men du skal tømme det til sidste dråbe og derefter smadre det i tusind stykker og rive dig selv til blods i fortvivlelse. Jeg, Herren, har talt. ³⁵ Fordi du glemte mig og vendte mig ryggen, må du tage konsekvensen af din forfærdelige utroskab.”

³⁶ Herren fortsatte: „Du menneske, udtal min dom over Ohola og Oholiba. Fortæl om deres frygtelige synder. ³⁷ De var mig utro og har blod på hænderne, for de dyrkede afguderne og myrdede de børn, som de fødte mig, ved at brænde dem på afgudsaltrene. ³⁸ Desuden vanærede de mit tempel og overholdt ikke sabbatsbudet. ³⁹ Tænk, lige efter at have slagtet og brændt deres børn til ære for afguderne kom de til mit tempel for at tilbede mig! Hvilken afskyelig handlemåde!

⁴⁰ I to søstre sendte bud til fjerne lande efter flotte mænd. I badede jer, lagde sminke på øjnene og tog jeres fineste smykker på. ⁴¹ I satte jer til bords på elegante puder og stillede min hellige røgelse og olie frem på bordet. ⁴² Der var fest og ballade. De mange indbudte mænd fra ørkenen drak sig fulde og satte armringe på jeres arme og en fornem krone på jeres hoved. ⁴³ Jeg sagde til mig selv: De utro gamle skøger! ⁴⁴ Derpå gik mændene ind til Ohola og Oholiba som til prostituerede. Åh, de skamløse kvinder. ⁴⁵ Men retskafne mænd skal efter lovens ord idømme dem straffen for ægteskabsbrud og mord, for de har været utro imod mig, og de har blod på hænderne.

⁴⁶ Gud Herren siger: Før en hær imod dem, så de bliver terroriseret og udplyndret. ⁴⁷ Lad fjenden kaste sten imod dem og hugge dem ned med sværdet, slagte deres børn og brænde deres huse ned til grunden. ⁴⁸ For jeg vil sætte en stopper for den afgudsliderlighed, der hersker i landet. I skal være et eksempel til skræk og advarsel for andre til alle tider. ⁴⁹ I vil blive straffet hårdt for jeres uanstændige afguderi, og I skal forstå, at jeg er Herren.”

Lignelsen om den anløbne kobbergryde

24 På den tiende dag i den tiende måned i det niende^[b] år af vores eksil sagde Herren til mig:

² „Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem. ³ Fortæl så mit oprørske folk Israel den her lignelse: Hør, hvad Herren siger: Sæt en gryde over ilden og hæld vand i den. ^4-5 Læg så kødstykkerne i: bov, nakke og gode ben, alt det bedste af dyret. Læg godt med brænde under og lad det koge, til det hele er mørt.^[c]

⁶ Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Den er som en anløben kobbergryde. Tag kødet op af gryden, stykke for stykke uden at gøre forskel. ⁷ Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt på en klippe. ⁸ Det ligger stadig utildækket som en anklage imod byen, og det vækker min vrede, det råber til mig om hævn.

⁹ Derfor siger Herren: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke brænde til bålet. ¹⁰ Kom med brændet og sæt ild til bålet. Sørg for at koge kødet mørt. Tøm så gryden og brænd benene på bålet. ¹¹ Sæt derefter den tomme gryde tilbage på gløderne, så kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes væk. ¹² Jeg blev træt af at forsøge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg nødt til at sætte gryden på ilden. ¹³ Byens umoral gjorde den uren. Jeg forsøgte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, før I har været i min voldsomme vredes ild. ¹⁴ Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal få, hvad I har fortjent for jeres handlinger, siger Herren!”

Ezekiels kone dør som billede på templets ødelæggelse

¹⁵ Derpå sagde Herren til mig: ¹⁶ „Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat død. Men du må ikke holde dødsklage eller græde, ¹⁷ men må nøjes med at sukke i stilhed. Tag som sædvanlig din turban og dine sandaler på. Du må ikke vise din sorg ved at tildække dit skæg eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som trøst.”

¹⁸ Tidligt om morgenen havde jeg givet mit budskab til folket, og allerede samme aften døde min kone. Den følgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked på.

¹⁹ Da spurgte folk: „Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du prøver at fortælle os?”

^20-21 Jeg svarede: „Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil ødelægge mit elskede tempel, som I beundrer og er så stolte af og længes efter at se igen. Jeres sønner og døtre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. ²² Når I modtager nyheden, skal I gøre, som Ezekiel gør nu. I må ikke tildække jeres skæg eller spise den mad, som andre vil trøste jer med. ²³ I skal gå med turban og sandaler, som I plejer, og I må ikke græde og klage. I må nøjes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. ²⁴ Lad Ezekiels opførsel være et forvarsel, siger Herren. I kommer til at gøre som ham, når det sker, og så vil I indse, at jeg er Herren.”

²⁵ Herren fortsatte: „Du menneske, jeg tager deres prægtige tempel fra dem, deres stolthed og glæde, som de beundrede så højt og længtes efter at se igen. Jeg tager også deres sønner og døtre fra dem. ²⁶ Når det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fortæller dig om det. ²⁷ Da får du igen mund og mæle, så du kan tale. Du skal altså være et forvarsel om det, der skal overgå folket, så de kan indse, at jeg er Herren.”