Beginning

Den femte trompet

9 Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. ² Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele. ³ Ud af røgskyen kom der græshopper, som spredte sig ud over jorden, og de blev udstyret med den samme gift, som skorpioner har. ⁴ De fik at vide, at de hverken måtte angribe græs, urter eller træer, men kun de mennesker, der ikke havde Guds mærke på panden. ⁵ De fik ikke lov til at slå dem ihjel, men til at pine dem i fem måneder. Og smerterne er, som når man bliver stukket af en skorpion. ⁶ Det bliver så pinefuldt, at menneskene vil ønske at dø, men de dør ikke.

⁷ Græshopperne lignede heste, der er rustet til krig. Det var, som om de havde gyldne kranse på hovederne. Deres ansigter lignede menneskeansigter. ⁸ Deres hår var langt som en kvindes hår, og deres tænder frygtindgydende som en løves tænder. ⁹ De var dækket af brynjer, der var lavet af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af mange stridsvogne med heste i fuldt trav. ¹⁰ De havde haler med en stikkende brod ligesom skorpioner, og med deres stik havde de magt til at plage menneskene i fem måneder. ¹¹ De havde en hersker over sig, nemlig afgrundens engel. Hans hebraiske navn er Abaddon, og hans græske navn er Apollyon.^[a]

¹² Det var det første „ak og ve”, men der er endnu to tilbage.

Den sjette trompet

¹³ Da den sjette engel blæste i sin trompet, hørte jeg en stemme, der kom fra hornene på det forgyldte røgelsesalter i Guds tempel. ¹⁴ Stemmen råbte til den sjette engel, der havde trompeten: „Løs de fire engle, der står bundne ved den store flod Eufrat!” ¹⁵ De fire engle, som var holdt i beredskab til netop denne time, dag, måned og år, blev løst, og deres opgave var at dræbe en tredjedel af alle mennesker. ¹⁶ De sendte en rytterhær af sted på 20.000 gange 10.000 mand. Jeg hørte tallet blive nævnt.

¹⁷ Jeg iagttog hestene såvel som de ryttere, der sad på dem. Rytterne havde ildrøde, mørkeblå og svovlgule rustninger på. Hestenes hoveder var frygtindgydende som løvehoveder, og røg og ild og brændende svovl stod ud af munden på dem. ¹⁸ En tredjedel af alle mennesker blev dræbt af røgen, ilden og den brændende svovl. ¹⁹ Hestene kunne dræbe både med munden og med halen. Halen lignede en slange og havde et hoved, som huggede efter folk.

²⁰ De mennesker, der overlevede disse plager, holdt dog ikke op med deres onde handlinger. De fortsatte med at dyrke onde ånder og afgudsbilleder af guld, sølv, kobber, sten og træ, afguder, der hverken kan se eller høre eller bevæge sig. ²¹ De holdt ikke op med deres voldshandlinger, okkultisme, seksuelle synder og tyverier.

Den mægtige engel med den lille bogrulle

10 Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. ² Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. ³ Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. ⁴ Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”

^5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. ⁷ „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”

⁸ Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” ⁹ Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”

¹⁰ Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. ¹¹ Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”

Guds to profeter i Jerusalem

11 Derpå fik jeg en målestok i hånden: „Gå hen og mål Guds helligdom,” blev der sagt. „Opmål alteret og tæl dem, som tilbeder der. ² Men forgården uden for helligdommen skal du ikke måle, for den er i hænderne på de ikke-jødiske folkeslag. De får 42 måneder til at trampe rundt i den hellige by. ³ Jeg vil lade mine to profeter fremstå, klædt i sørgedragt, og de skal profetere i alle de 1260 dage.

⁴ De to profeter svarer til de to oliventræer og de to lysestager,^[b] der står foran hele jordens Herre. ⁵ Hvis nogen forsøger at gøre dem fortræd, bliver de dræbt. Flammer vil slå ud fra profeternes mund og fortære dem. ⁶ Profeterne får magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn i den periode, hvor de profeterer. De får også magt til at forvandle floder og have til blod og til at sende alle slags plager over jorden, når de ønsker det.

⁷ Når profeterne har afsluttet de 42 måneders budskaber, vil der komme et uhyre op fra afgrundens mørke. Det vil gå til angreb på dem og slå dem ihjel. ⁸ Deres lig vil komme til at ligge på gaden i den store by, hvor deres Herre blev korsfæstet. Det svarer åndeligt set til Sodoma og Egypten. ⁹ Mennesker fra alle folkeslag og sprog vil se på deres lig i tre og en halv dag, og man vil ikke tillade, at ligene bliver begravet. ¹⁰ Over hele verden vil man fejre, at dommedagsprofeterne er døde. Overalt vil folk glæde og fryde sig, og de vil sende hinanden gaver, for de to profeter var til stor irritation for alle, der boede på jorden.”

¹¹ Da de to profeter havde ligget døde i tre og en halv dag, gjorde Gud dem levende igen, og de rejste sig op. Alle, der så det, blev grebet af rædsel. ¹² Så lød der en kraftig stemme fra Himlen, som sagde: „Kom herop!” Straks fór de to profeter op til Himlen og forsvandt i en sky, mens deres fjender så på det. ¹³ I det samme kom der et voldsomt jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen, og 7000 mennesker omkom. De overlevende blev forfærdede og gav Himlens Gud ære.

¹⁴ Det var det andet „ak og ve”. Snart kommer det tredje.

Den syvende trompet

¹⁵ Da den syvende engel blæste i sin trompet, lød der høje råb i Himlen: „Nu overtager Herren, vores Gud, sammen med sin Messias herredømmet over verden, og de skal herske i al evighed!”

¹⁶ De 24 medregenter, der sad på deres troner omkring Guds trone, faldt på knæ med ansigtet mod jorden, og de hyldede Gud: ¹⁷ „Vi takker dig Herre, du den øverste hersker og Gud, du som er, og som var. For nu vil du udøve din store magt, og nu er det dig, der regerer. ¹⁸ Folkeslagene har vist deres vrede, men nu er tiden kommet for din vrede. Nu skal de døde dømmes, og du vil belønne dine tjenere, profeterne, og alle dem, der tilhører dig, dem, der viser dig ærefrygt, hvad enten det er kendte eller ukendte mennesker. Nu vil du ødelægge dem, der ødelægger jorden.”

¹⁹ Derefter blev der åbnet ind til det allerhelligste rum i Guds himmelske helligdom, så pagtens ark kunne ses. Og der kom lynglimt og tordenbrag, jordskælv og voldsomt haglvejr.

Kvinden og dragen

12 Et stort tegn kom til syne på himlen. Det var en kvinde, der strålede som solen og stod med fødderne på månen. På hovedet havde hun en sejrskrans med 12 stjerner på. ² Hun var gravid og var allerede begyndt at føde. Hun skreg af smerte under fødselsveerne.

³ Så kom der et andet tegn på himlen. Det var en stor, ildrød drage. Den havde ti horn og syv hoveder med en lille krone på hvert hoved. ⁴ Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, som var ved at føde sit barn, parat til at sluge barnet, så snart det var født. ⁵ Hun fødte en søn, som skal herske over alle folkeslagene med et jernscepter. Barnet blev taget op til Gud og hans trone, ⁶ mens kvinden flygtede ud i ørkenen hen imod et sted, som Gud havde gjort parat til hende, hvor hun kunne overleve i 1260 dage.

⁷ Der blev krig i himmelrummet. Mikael og hans engle gik til angreb på dragen. Dragen og dens onde ånder gjorde modstand, ⁸ men de var ikke stærke nok, så de måtte forlade himmelrummet. ⁹ Så blev den store Drage, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, han, som bedrager hele verden, kastet ned på jorden. Det samme skete med alle hans onde ånder.

¹⁰ Så hørte jeg en høj stemme i Himlen råbe: „Nu er vores Guds herredømme brudt igennem med kraft og frelse, og nu har hans Messias fået magten. For han, der dag og nat anklagede vores medkristne over for Gud, er blevet styrtet. ¹¹ De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. ¹² Derfor: Glæd jer, I som opholder jer i Himlen, men ve jer, der er på landjorden og på havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende. Han er nemlig klar over, at hans tid er kort.”

¹³ Da dragen indså, at den var kastet ned på jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. ¹⁴ Kvinden fik to mægtige ørnevinger og fløj længere ud i ørkenen til det sted, hvor hun kunne være i sikkerhed for dragen, og hvor der ville blive sørget for hende i tre et halvt år. ¹⁵ Dragen spyede en flod af vand efter kvinden for at skylle hende bort. ¹⁶ Men jorden hjalp hende, for den åbnede sin mund og slugte floden. ¹⁷ Optændt af raseri mod kvinden gjorde dragen sig parat til at angribe hendes andre børn, dem, der holder Guds bud og holder fast ved deres tro på Jesus. ¹⁸ Derefter stillede den sig op på strandbredden.