Book of Common Prayer
Bøn om hjælp
70 Til korlederen: En sang af David, skrevet som en bøn til Gud.
2 Gud, vær mig nådig og frels mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
3 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
blive tvunget til at trække sig tilbage.
4 Lad dem, som håner mig,
selv blive ydmyget og hånet.
5 Må alle, som søger hjælp hos dig,
opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
dag efter dag sige: „Gud er stor!”
6 Jeg er svag og værgeløs.
Skynd dig at hjælpe mig, Gud.
Du er den, der redder og befrier mig.
Skynd dig at komme mig til hjælp.
En gammel mands bøn
71 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
2 Kom og red mig,
for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig.
3 Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
4 Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
fra de frygtelige voldsmænds kløer.
5 Herre, jeg sætter min lid til dig,
fra barndommen af har jeg stolet på dig.
6 Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
Jeg takker dig hver eneste dag.
7 Mit liv vidner om din trofasthed,
jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
8 Jeg priser og ærer dig dagen lang,
fortæller om din storhed til alle og enhver.
9 Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10 Mine fjender lægger planer imod mig,
de lurer på at slå mig ihjel.
11 „Gud har forladt ham,” siger de.
„Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”
12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13 Slå ned på mine anklagere,
så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
så de selv bliver hånet og spottet.
14 Jeg sætter altid min lid til dig
og priser dig igen og igen.
15 Jeg har ikke tal på de gange,
hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
om din store godhed og nåde.
16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
forkynde om dine retfærdige handlinger.
17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18 Nu, hvor jeg er gammel og grå,
må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
også til den kommende generation.
19 Din godhed når til skyerne, Gud,
du har gjort vidunderlige ting.
Hvor findes en Gud som dig?
20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
Træk mig tilbage fra gravens rand.
21 Kom og red mig endnu en gang,
så jeg bliver æret som før.
22 Jeg vil takke dig med harpespil,
lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
for du er Israels hellige Gud.
23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.
Bøn om Israels genoprettelse
74 En visdomssang[a] af Asaf
Åh, Gud, har du forkastet os for evigt?
Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.
2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.
Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.
Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.
3 Prøv at gå en runde i byens ruiner,
se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.
4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,
de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.
5 De angreb dit tempel som skovhuggere,
der svinger økserne mod de store træer.
6 De knuste det udskårne træværk,
huggede det i stumper og stykker.
7 De satte ild til din helligdom, Herre.
De jævnede din bolig med jorden.
8 De besluttede at knuse os helt
og afbrændte alle vore bedehuse.
9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.
Der er heller ingen profeter tilbage.
Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.
10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?
Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?
11 Hvorfor gør du ikke noget?
Hvorfor straffer du dem ikke?
12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,
ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.
13 Du skilte vandene med vældig kraft,
du knuste hovederne på havets uhyre,
14 ja, du knuste Livjatans hoveder
og gav den som føde til ørkenens folk.
15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem,
du standsede flodernes løb.
16 Du satte solen til at herske om dagen
og månen til at skinne om natten.
17 Du fastlagde jordens grænser,
du lod sommer og vinter afløse hinanden.
18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,
de gudløse nationer spotter dit navn.
19 Giv ikke din due i rovdyrets vold,
forkast ikke for evigt dit stakkels folk.
20 Husker du ikke din pagt og dine løfter?
Verden er jo fyldt med vold og ondskab.
21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,
men giv os grund til at lovprise dig.
22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.
Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.
23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,
deres hån og forbandelser stiger og stiger.
Guds kraft udfolder sig bedst i magtesløshed
12 Selvom det lyder som tåbeligt praleri, så lad mig alligevel gå videre og fortælle om de syner og åbenbaringer, Herren har givet mig.
2-3 For 14 år siden skete der noget for et menneske, som hører Kristus til. Han blev løftet op og ført til den tredje himmel. Jeg ved ikke, om kroppen var med, eller det kun var ånden. Gud alene ved det! Dog ved jeg, hvem det menneske var. 4 Han kom til Paradis, hvor han hørte ufattelige ting, som det ikke er op til et menneske at tale om. 5 Den oplevelse er nok værd at fremhæve, men jeg vil ikke fremhæve det, jeg selv formår. Hvis jeg skal fremhæve noget i mig selv, bliver det kun min afmægtighed. 6 Hvis jeg fik lyst til at prale af noget, kunne jeg godt gøre det uden at være en tåbe, for det ville jo være sandt. Men jeg foretrækker at lade være, for at ingen skal have højere tanker om mig, end de får ved at se og høre mig, 7 ikke mindst på grund af de store åbenbaringer, jeg har fået.
For at jeg ikke skulle blive hovmodig, fik jeg derfor en „torn i kødet”, et Satans sendebud, til at slå mig i ansigtet. 8 Tre gange har jeg bedt Herren om, at den måtte blive fjernet. 9 Men han sagde til mig: „Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.” Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig. 10 Derfor kan jeg se det gode ved at være magtesløs, ved at blive mishandlet og lide nød, ved at blive forfulgt og være i vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Messias’ indtog i Jerusalem(A)
28 Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. 29 Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: 30 „Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 31 Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”
32 De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. 33 Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.
34 „Herren har brug for det,” svarede disciplene.
35 Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.
36 Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, 37 og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. 38 De råbte:
„Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!
Fred fra Himlen,
og herlighed fra det Højeste!”
39 Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: „Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”
40 Jesus svarede: „Hvis de tier, vil stenene råbe!”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.