Book of Common Prayer
Folket beder for kongen før kampen
20 Til korlederen: En sang af[a] David.
2 Må Herren svare på din bøn, når du er i nød,
må Jakobs Gud bevare dig fra alt ondt.
3 Må han sende dig hjælp fra sin helligdom,
styrke dig fra sin bolig på Zion.
4 Må han mindes alle dine gaver
og acceptere dine brændofre.
5 Må han opfylde dit hjertes længsler
og lade dine planer lykkes.
6 Må vi få anledning til at råbe af glæde,
når vi hører om dine sejre.
Må vi få anledning til at lovsynge vor Gud.
Må Herren svare på alle dine bønner.
Kongen giver udtryk for sin tillid til Herren
7 Jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe sin udvalgte konge.
Han svarer mig fra sin himmelske bolig,
hjælper mig med sin mægtige styrke.
8 Nogle stoler på vogne og ryttere,
men vi stoler på Herren, vor Gud.
9 De skal falde og gå til grunde,
men vi rejser os og står fast.
10 Giv mig sejren, Herre!
Hør os, når vi beder dig om hjælp!
Lovsang efter sejren
21 Til korlederen: En sang af David.
2 Herre, kongen glæder sig over din magt,
han råber af fryd over din sejr.
3 Du har opfyldt hans hjertes ønske,
ikke nægtet ham, hvad han bad dig om.
4 Du kom til ham med rige gaver.
Du satte en gylden krone på hans hoved.
5 Han bad om din velsignelse over sit liv,
og du lovede ham et varigt dynasti.
6 Du gav ham sejre og berømmelse,
du tildelte ham ære og værdighed.
7 Din velsignelse følger ham altid,
dit nærvær fylder ham med usigelig glæde.
8 Han stoler på Herren og skal aldrig snuble,
for den Almægtiges trofaste nåde bevarer ham.
9 Du opsporer alle dine fjender,
tilintetgør enhver, som hader dig.
10 Når du viser dig, brænder de op som i en ovn,
du opsluger dem i vrede, lader ild fortære dem.
11 Du fjerner deres børn fra jordens overflade,
deres slægt dør fuldstændig ud.
12 Selv om de sætter sig op imod dig,
vil deres onde planer ikke lykkes.
13 De vender om og flygter,
når du sender dine pile.
14 Rejs dig, Herre, i din vældige styrke.
Med sang og spil vil vi lovprise din magt.
Den mægtige konge
110 En sang af David.
Herren sagde til min Herre:
„Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.”
2 Herren vil give dig et mægtigt kongerige,
fra Zion skal du herske over alle dine fjender.
3 Dit folk kommer villigt på kampens dag,
din hær af friske unge samles ved solopgang på det hellige bjerg.[a]
4 Herren har aflagt et løfte, som aldrig kan rokkes:
„Du skal være præst efter Melkizedeks forbillede for evigt.”
5 Herren er ved din side, han er din styrke,
han knuser de fjendtlige konger i sin vrede.
6 Han holder dom over folkeslagene,
han knuser jordens ledere, dalene fyldes med lig.
7 Han drikker af en bæk langs vejen,
han rejser sig med fornyet styrke.
Hjælp i dødsangst
116 Jeg elsker Herren,
for han hører min bøn.
2 Han lytter til mit råb om hjælp,
jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.
3 Døden holdt mig i sit kvælertag,
jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.
4 Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”
5 Herren er god og nådig.
Vor Gud er fuld af barmhjertighed.
6 Han hjælper dem, der råber om hjælp,
han frelste mig i nødens stund.
7 Min sjæl, fald til ro igen,
for Herren har bevist sin godhed.
8 Han reddede mig fra døden,
mit øje fra gråd, min fod fra fald.
9 Jeg er stadig i live,
og jeg vil altid følge Herrens vej.
10 Jeg troede, og derfor talte jeg.
„Herre!” råbte jeg. „Jeg er i stor nød!”
11 I min bitre angst sagde jeg:
„De er alle sammen fulde af løgn!”
12 Hvad kan jeg give til Herren
for al hans godhed imod mig?
13 Jeg vil takke ham for min redning
med et drikoffer.
14 Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
for øjnene af hele folket.
15 Herren elsker sit folk,
han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.
16 Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
Tak, fordi du reddede mig fra døden.
17 Jeg vil bringe dig takofre
og lovprise dig.
18 Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
for øjnene af hele folket,
19 midt i din helligdom, Herre,
midt i Jerusalem.
Halleluja!
Herrens godhed og trofasthed
117 Pris Herren, alle nationer.
Lovsyng ham, alle folkeslag.
2 For hans godhed mod os er stor,
hans trofasthed varer for evigt.
Halleluja!
18-20 „Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!
21 Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! 22 Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres takofre. 23 Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. 24 Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. 25 Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? 26 Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, 27 for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den almægtige Gud, har talt!
Formaning om at holde fast ved troen, tage afstand fra de ugudelige og hjælpe de tvivlende
17 Men I, kære venner, skal huske på, hvad I har hørt fra Jesu Kristi apostle. 18 De sagde jo, at mange i de sidste tider vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.[a] 19 Det er den slags mennesker, som skaber splittelser i menigheden. Deres tankegang er verdslig, og de mangler Åndens kraft.
20 Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft. 21 Hold fast ved Guds kærlighed og se med forventning frem til det evige liv, som Jesus Kristus i sin nåde vil give jer.
22 Nogle kristne har en ærlig tvivl. Dem skal I være barmhjertige overfor, når I vejleder dem. 23 Andre er tæt på fortabelsens afgrund. Frels dem som ud af et brændende hus. Andre igen lever i åbenlys synd. Dem skal I også være barmhjertige overfor, men pas på, at I ikke bliver revet med af deres synd. Tag afstand fra alt, hvad de gør.
Afsluttende lovprisning
24-25 Lad os prise ham, som alene er Gud, ham, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord(A)
15 Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for. 16 Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne[a] for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden. 17 Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?” 18 Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig? 19 Vis mig den mønt, I betaler skat med.”
De rakte ham en. 20 „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
21 „Det er kejserens navn og billede.”
„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”[b]
22 Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.