² „Hvis min frustration kunne måles,
    hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,
³ da ville den være tungere end sandet på stranden.
    Det er grunden til min bitterhed.
⁴ Den Almægtiges pile har ramt mig,
    giften trænger ind i mit indre,
        jeg føler mig omringet af en mægtig hær.
⁵ Brøler en ko, når krybben er fuld?
    Skryder et æsel, når græsset er grønt?
⁶ Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,
    og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.
⁷ Jeg får kvalme af at høre på dem,
    har ikke appetit på mere af den slags.

⁸ Gid Gud ville høre min bøn
    og give mig det, jeg længes efter!
⁹ Det eneste, jeg ønsker, er at dø,
    at han skærer min livstråd over.
¹⁰ Jeg har kun én trøst i mine pinsler:
    Jeg har altid troet på Guds ord.
¹¹ Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,
    jeg ser ingen mening med livet længere.
¹² Min krop er ikke lavet af bronze,
    jeg er ikke så hård som en sten.
¹³ Nej, der er intet at stille op,
    jeg har mistet min livskraft og styrke.

¹⁴ Den, der er hård imod en fortvivlet ven,
    har ingen respekt for den almægtige Gud.
¹⁵ Mine venner har svigtet mig,
    de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.
¹⁶ Om foråret er den fuld af is,
    og smeltevandet får den til at svulme.
¹⁷ Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,
    dens vand er sporløst forsvundet.
¹⁸ En karavane satser på at finde en oase,
    men går til af tørst, hvis den er tørret ud.
¹⁹ Karavaner fra Tema spejder efter vand,
    rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,
²⁰ men når de kommer derhen, skuffes de,
    alle deres forhåbninger var forgæves.
²¹ Sådan har I skuffet mig nu.
    I vender jer fra mig i afsky.

²² Har jeg bedt jer om at komme med gaver
    eller dele jeres rigdomme med mig?
²³ Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd
    eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?

²⁴ Hvis I giver mig et fornuftigt svar,
    skal jeg nok høre efter.
Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,
    lytter jeg gerne til jer.
²⁵ Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,
    men jeres udgydelser gavner mig intet.
²⁶ Måske er mit ordvalg kritisabelt,
    men tænk dog på, hvor desperat jeg er!
²⁷ I ville udnytte et forældreløst barn
    eller sælge jeres venner som slaver.
²⁸ Prøv at se på mig!
    Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?
²⁹ Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig,
    når jeg intet forkert har gjort?
³⁰ Aldrig er en løgn kommet over mine læber.
    Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”