Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 98

Lovsang til Gud for hans frelse

98 Syng en ny sang for Herren
    om de underfulde ting, han har gjort.
Han har vundet en vældig sejr
    ved sin egen guddommelige kraft.
Han har vist sin magt til at frelse,
    alle folkeslag har set hans retfærdige dom.

Han har vist sin trofasthed og nåde mod Israel,
    hele jorden har set, hvordan han frelste sit folk.
Bryd ud i lovsang til Gud, hele jorden,
    råb af fryd og syng af glæde.
Syng for Herren til harpeklang,
    lad lovsangen lyde til strengespil,
til trompeter og vædderhornets lyd,
    en vældig symfoni til Herren, vor konge.
Lad havet med alt dets liv stemme i,
    sammen med jorden og alle dens folk.
Lad floderne juble og klappe i hænderne,
    bjergene bryde ud i glædessang for Herren,
for han kommer og dømmer jorden.
    Han dømmer verden med retfærdighed,
        alle folkeslag får en fair behandling.

5 Mosebog 32:44-47

44-45 Moses stod med Josva ved sin side og fremsagde alle de her ord for hele Israels folk. 46 Derefter sagde han:

„De love, jeg har pålagt jer i dag, skal I lægge jer grundigt på sinde, så I kan lære jeres børn at overholde dem. 47 De er ikke tomme ord uden betydning. Jeres liv afhænger af dem! Hvis I adlyder dem, vil I få et langt og godt liv i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.”

Markus 10:42-45

42 Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 43-44 Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 45 Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.