Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁴¹ Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, ⁴² så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. ⁴³ Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. ⁴⁴ Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; ⁴⁵ jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. ⁴⁶ Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; ⁴⁷ jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; ⁴⁸ jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

17 Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede Herren sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig, ² så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!" ³ Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham: ⁴ "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk; ⁵ derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk. ⁶ Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig. ⁷ Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud; ⁸ og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"

⁹ Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt; ¹⁰ og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres. ¹¹ I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder; ¹² otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom; ¹³ omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt! ¹⁴ Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"

¹⁵ Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara; ¹⁶ jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!" ¹⁷ Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?" ¹⁸ Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!" ¹⁹ Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham! ²⁰ Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk. ²¹ Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid." ²² Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

²³ Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham. ²⁴ Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud; ²⁵ og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud. ²⁶ Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret; ²⁷ og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.

13 Broderkærligheden blive ved! ² Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster. ³ Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der også selv ere i et Legeme. ⁴ Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme. ⁵ Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig," ⁶ så at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?"

⁷ Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, så efterligner deres Tro! ⁸ Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid. ⁹ Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. ¹⁰ Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise. ¹¹ Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren. ¹² Derfor led også Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod. ¹³ Så lader os da gå ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse; ¹⁴ thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende. ¹⁵ Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn. ¹⁶ Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag.