Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10 Vær mig nådig, Herre, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
15 Men, Herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,
23 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: 3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for Herren, overalt hvor I bor.
4 Følgende er Herrens Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid: 5 På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for Herren. 6 På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for Herren; i syv Dage skal I spise usyret Brød. 7 På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. 8 I skal bringe Herren Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.
22 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig. 2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket. 3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv. 4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem. 5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. 6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet. 8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det." 9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?" 10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind, 11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple? 12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det." 13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.