Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
45 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af Koras Sønner. En Maskil. En Sang om Kærlighed.
2 Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
6 Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. 7 Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. 8 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, 9 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,
2 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje 2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed. 5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed. 6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn. 7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, 10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst. 11 Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham. 13 Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; 14 men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring; 15 derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død. 16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!