Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

¹² Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham; ¹³ men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme. ¹⁴ De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret; ¹⁵ men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen. ¹⁶ Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom; ¹⁷ thi de gudløses Arme skal brydes, men Herren støtter de retfærdige; ¹⁸ Herren kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig; ¹⁹ de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage. ²⁰ Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er Herrens Fjender, de svinder, de svinder som Røg. ²¹ Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver; ²² de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

¹⁴ Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias. ¹⁵ I Brevet skrev han: "Sæt Urias der, hvor Kampen er hårdest, og lad ham i Stikken, så han kan blive dræbt!" ¹⁶ Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias på en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham: ¹⁷ og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; også Hetiten Urias faldt. ¹⁸ Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang, ¹⁹ og han gav Sendebudet den Befaling: "Når du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang, ²⁰ kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen så nær i Slaget? I måtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!. ²¹ Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned på ham fra Muren, så han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren så nær? Så skal du sige: Også din Træl Hetiten Urias faldt!"

¹⁰ Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. ¹¹ Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. ¹² Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn. ¹³ Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk. ¹⁴ Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. ¹⁵ Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. ¹⁶ Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig. ¹⁷ Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. ¹⁸ Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. ¹⁹ Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. ²⁰ Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.