Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. 114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord. 115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. 116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb! 117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! 118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. 119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. 120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! 122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! 123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. 124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! 125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! 126 Det er Tid for Herren at gribe ind, de har krænket din Lov. 127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. 128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
19 Saul talte nu med sin Søn Jonatan og alle sine Folk om at slå David ihjel. Men Sauls Søn Jonatan holdt meget af David. 2 Derfor fortalte Jonatan David det og sagde: "Min Fader Saul står dig efter Livet; tag dig derfor i Vare i Morgen, gem dig og hold dig skjult! 3 Men jeg vil gå ud og stille mig hen hos min Fader på Marken der, hvor du er; så vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg mærker noget, vil jeg lade dig det vide." 4 Så talte Jonatan Davids Sag hos sin Fader Saul og sagde til ham: "Kongen forsynde sig ikke mod sin Træl David; thi han har ikke forsyndet sig mod dig, og hvad han har udrettet, har gavnet dig meget; 5 han vovede Livet for at dræbe Filisteren, og Herren gav hele Israel en stor Sejr. Du så det selv og glædede dig derover; hvorfor vil du da forsynde dig ved uskyldigt Blod og dræbe David uden Grund?" 6 Og Saul lyttede til Jonatans Ord, og Saul svor: "Så sandt Herren lever, han skal ikke blive dræbt!" 7 Derpå lod Jonatan David hente og fortalte ham det hele; og Jonatan førte David til Saul, og han var om ham som før.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på. 40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden. 41 Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt. 42 Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme. 43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land, 44 og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og således skete det, at alle bleve reddede i Land.