Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Paulus’ syn og kaldet til Makedonien

⁹ En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,^[a] som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. ¹⁰ Efter det syn forsøgte vi^[b] med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. ¹¹ Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. ¹² Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.

En menighed grundlægges i Filippi

¹³ På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. ¹⁴ En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. ¹⁵ Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.

Under Guds velsignelse

67 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang.

¹⁰ Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel.

²² Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet. ²³ Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. ²⁴ Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. ²⁵ Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. ²⁶ Folkene skal ære og lovprise byen, ²⁷ og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.

22 Så viste englen mig en flod med livgivende vand, rent og klart som krystal. Den udsprang fra Guds og Lammets trone, som står i byen, ² og floden fortsatte ned midt gennem byens hovedgade. På hver side af floden voksede livgivende træer. Det er træer, der bærer frugt 12 gange om året, en gang hver måned, og bladene er til lægedom for folkeslagene.^{[a] 3} Intet i byen er under forbandelse, for den er under ledelse af Gud selv og Lammet, og Guds tjenere er altid parate til at tjene ham. ⁴ De får lov til at se hans ansigt, og de går rundt med hans navn på panden. ⁵ Der skal ikke være nat mere, og de vil ikke have brug for nogen lampe eller for solens lys, for Gud Herren vil lyse for dem, og de skal være hans medregenter i al evighed.

²³ Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. ²⁴ Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.

²⁵ Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, ²⁶ men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.

²⁷ Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! ²⁸ Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. ²⁹ Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.

Flere mirakler i Jerusalem

5 Senere tog Jesus igen til Jerusalem for at deltage i en af jødernes højtider. ² Inde i byen, i nærheden af Fåreporten, var der en dam, som var omgivet af fem søjlegange. Den hed Betesda på hebraisk. ³ Dér lå der en mængde syge, blinde, lamme og forkrøblede mennesker. De lå og ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse.^{[a] 4} En Herrens engel kom nemlig nu og da ned og satte vandet i bevægelse, og den, som derefter først steg ned i det, blev helbredt, lige meget hvad han fejlede. ⁵ En af dem, der lå ved dammen, havde været lam i 38 år. ⁶ Da Jesus så ham og var klar over, at han havde været syg længe, spurgte han: „Vil du være rask?” ⁷ Den syge mand svarede: „Mester, jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet kommer i bevægelse. Når jeg prøver at slæbe mig derhen, er der altid en anden, der kommer først.” ⁸ Jesus sagde til ham: „Rejs dig op, rul din sovemåtte sammen og gå på dine ben!” ⁹ Straks blev manden helbredt. Han rullede måtten sammen og begyndte at gå omkring.

Den første konfrontation med de jødiske ledere

Men da det var sabbat den dag,