Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 126

Guds hjemvendte folk

126 En valfartssang.

Da Herren bragte os hjem til Zion,
    var det, som om vi drømte.
Vi lo og jublede, vi sang af glæde.
    Folkeslagene udbrød: „Herren har gjort et under for sit folk!”
Ja, Herren har gjort et under for os,
    vi jubler af glæde.
Herre, velsign os igen og giv os fremgang,
    som regnen fylder de udtørrede floder.
De, der såede med gråd,
    skal høste med glæde.
Grædende spredte de sæden ud,
    syngende bringer de høsten i hus.

Esajas 43:8-15

Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

10 I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. 11 Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. 12 Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. 13 Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14 Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. 15 Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

Filipperne 2:25-3:1

25 Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig. 26 Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg. 27 Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden. 28 Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre. 29 Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt, 30 for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.

Advarsel mod jødisk religiøsitet

Venner, glæd jer over at tilhøre Herren! Jeg gentager gerne mig selv for at slå det helt fast for jer.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.