Revised Common Lectionary (Complementary)

Davids sejrssang^(A)

18 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.

¹⁴ Hør nu Herrens ord, I gudløse ledere i Jerusalem: ¹⁵ I siger, at I har en aftale med døden om, at den ikke vil ramme jer. I tror, at flodbølgen ikke vil opsluge jer, når den kommer. I tror, at I kan gemme jer bag jeres løgne og skjule jer bag falskheden.

¹⁶ Men hør, hvad Gud Herren siger: Se, jeg lægger på Zions bjerg en udvalgt og dyrebar hjørnesten. Den bruges i et nyt og solidt fundament, og de, der tror på ham, vil ikke blive skuffede. ¹⁷ Retfærdighed er min målesnor og sandhed min lodline. I har søgt ly bag en løgn, men det hele vil blive skyllet væk af en haglbyge. ¹⁸ Jeres aftale med døden er ugyldig, og når fjenden som en flodbølge vælter ind over jer, bliver I trampet ned. ¹⁹ Igen og igen vil flodbølgen komme, morgen efter morgen, ved dag og ved nat, indtil I alle er skyllet bort. Hvis I forstår, hvad jeg siger, vil I gribes af frygt. ²⁰ I kan ikke gemme jer nogen steder. Sengen er for kort til, at I kan gemme jer i den, og tæppet er for smalt til at skjule jer.

²¹ Herrens vrede kommer pludselig over jer, som den kom over filistrene ved Peratzims bjerg og over amoritterne i Gibeons dal.^[a] Herren gør noget uventet og hidtil uset: Han kæmper imod sit eget folk. ²² Så stop jeres hånlige ord, så ikke straffen skal blive endnu større, for Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at han har besluttet at rydde hele landet.

En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død^(A)

⁶ Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.^{[a] 7} Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.

⁸ Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. ⁹ „Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” ¹⁰ Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. ¹¹ De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. ¹² Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. ¹³ Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”