Revised Common Lectionary (Complementary)
Beskyttet under Herrens nåde
5 Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.
2 Herre, hør min bøn,
lyt til mine dybe suk.
3 Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp,
for til dig vil jeg klage min nød.
4 Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
jeg lægger min sag frem for dig og venter.
5 Gud, du hader grusomheder
og kan ikke acceptere ondskab.
6 Oprørere får ikke adgang til dig,
for du hader de onde.
7 Du tilintetgør dem, der lyver,
du afskyr vold og bedrageri.
8 Men jeg kan gå ind i dit tempel
på grund af din trofaste nåde
og tilbede dig i ærefrygt.
9 Herre, led mig ad den rette vej,
så mine fjender ikke fælder mig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
10 Mine fjender lyver konstant,
de er kun ude på at gøre fortræd.
Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.
11 Drag dem til ansvar, oh, Gud,
fang dem i deres egne fælder.
Straf dem for deres trodsighed,
for det er dig, de gør oprør imod.
12 Men lad alle, som stoler på dig, juble.
Lad dem råbe af fryd til hver en tid.
Du beskytter dem, der følger dig trofast,
så de altid er fyldt med glæde.
13 Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
dækker dem med din nådes skjold.
Frelse for alle, som gør Guds vilje
56 „Gør det rette og udfør min vilje,” siger Herren, „for jeg kommer snart for at redde og befri jer. 2 Velsignede er de, som holder fast ved min vilje, holder sabbatten hellig og afstår fra at handle ondt.
3 Den fremmede, som ønsker at tjene mig, må ikke sige: ‚Herren regner mig ikke med til sit folk.’ Den kastrerede må ikke sige: ‚Jeg er som et udtørret træ.’ 4 For jeg, Herren, siger til den kastrerede, som holder sabbatten, gør min vilje og ikke bryder min pagt: 5 Jeg vil give dig en anerkendelse og ære inden for murene af mit tempel, som overgår det at have sønner og døtre. Det bliver en anerkendelse, som skal vare evigt. 6 Og til de fremmede, som ønsker at tjene og elske mig, og som holder sabbatsdagen hellig og ikke bryder min pagt, siger jeg: 7 Jeg vil føre jer til mit hellige bjerg, så I oplever glæden ved at tilbede mig i mit tempel. Jeg vil tage imod jeres brændofre og slagtofre, for mit tempel skal være et bønnens hus for alle folkeslag. 8 Når jeg samler Israels fordrevne folk, vil jeg lægge flere til dem, som allerede er samlet.”
En ikke-jødisk kvindes tro(A)
24 Derefter forlod Jesus og disciplene Galilæa og kom til egnene omkring Tyrus. Der fandt de et hus at bo i og ville gerne være forblevet ubemærket. Men det var umuligt. 25-26 Jesus blev straks opsøgt af en ikke-jødisk kvinde fra egnen, som havde hørt om ham. Hun havde en datter, som var plaget af en ond ånd, og hun kom nu og faldt på knæ foran Jesus og bønfaldt ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter.
27 Jesus sagde til hende: „Jeg må først tage mig af mine egne ‚børn’, jøderne. Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
28 „Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene ind under bordet og spiser de krummer, som børnene taber.”
29 Så sagde Jesus til hende: „Fordi du svarede på den måde, skal du få, hvad du bad om. Gå nu blot hjem. Den onde ånd har forladt din datter.”
30 Da hun kom hjem, lå hendes datter roligt i sengen. Den onde ånd var forsvundet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.