Old/New Testament
Indvielse af præsterne
29 Ceremonien for Arons og hans sønners indvielse til præster skal foregå på følgende måde: Udvælg først en ung tyr og to perfekte væddere. 2 Tag derefter fint hvedemel uden surdej og lav nogle runde brød, nogle brød med olivenolie i og nogle flade brød med olivenolie hældt over. 3 Læg brødene i en kurv og bring dem hen til åbenbaringsteltets indgang sammen med den unge tyr og de to væddere. 4 Så skal du føre Aron og hans sønner hen til indgangen og vaske dem med vand. 5 Giv Aron inderkjortlen, yderkjortlen, efoden, brystklædet og livbåndet på. 6-7 Tag salveolien og salv ham ved at hælde olien ud over hovedet på ham. Sæt derefter turbanen med guldpladen på hans hoved.
8 Giv derefter sønnerne deres dragter på, 9 inklusive deres hovedbeklædning. Til sidst skal de alle have livbåndene på. På den måde skal du indsætte Aron og hans sønner i præstetjenesten. Det skal altid være hans slægt, der indsættes som præster.
10 Før nu den unge tyr hen til åbenbaringsteltets indgang. Lad Aron og hans sønner lægge hænderne på dens hoved. 11 Dernæst skal du slagte den for Herren dér ved indgangen. 12 Med din finger skal du smøre noget af blodet på alterets horn, og resten skal du hælde ud ved alterets fod. 13 Tag så alt fedtet omkring indvoldene, fedtklumpen over leveren og de to nyrer med fedtet omkring, og brænd det på alteret. 14 Men resten af tyren med dens kød, dens hud og indmad skal du brænde uden for lejren. Det skal være et forsoningsoffer.
15 Derefter skal Aron og hans sønner lægge hænderne på den ene vædder, 16 og den skal slagtes. Du skal tage dens blod og stænke det på alterets sider hele vejen rundt. 17 Så skal vædderen parteres. Dens indvolde, dens forben og dens bagben skal vaskes, hvorefter de lægges sammen med hovedet og de øvrige kropsdele oven på alteret. 18 Brænd derefter det hele. Det skal være et brændoffer for Herren med en liflig duft.
19 Tag så den anden vædder, og lad Aron og hans sønner lægge hænderne på den, 20 inden den slagtes. Tag blodet og smør noget af det på Arons og hans sønners højre øreflip, på deres højre tommelfinger og på deres højre storetå. Resten af blodet skal stænkes på alteret hele vejen rundt. 21 Tag derefter lidt af blodet fra alteret og bland det med noget af salveolien. Stænk det så på Aron og hans sønner og deres tøj. Da skal de selv og deres tøj være indviet til Herren.
22 Skær så fedtet fra vædderen, også halens fedt og fedtet omkring indvoldene, fedtklumpen over leveren, de to nyrer med det omkringsiddende fedt og det højre lår, for det skal alt sammen ofres til Herren under den ceremoni, hvor Aron og hans sønner bliver indviet til tjeneste. 23 Fra kurven med usyrnet brød, der blev sat frem for Herren, skal du tage et brød af hver slags. 24 Læg nu alt dette i Arons og hans sønners hænder og lad dem svinge det foran alteret for at vise, at det er en særlig gave til Herren. 25 Tag det så fra dem igen og brænd det på alteret sammen med den første vædder, der blev brændt. Det skal være en liflig duft for Herren. 26 Derefter skal du tage brystet af vædderen, der blev brugt ved indvielsen, og svinge det foran alteret, hvorefter du selv kan beholde den del af dyret.
27 Både bryststykket, som blev svunget, og låret fra indsættelsesvædderen tilhører Herren. For fremtiden skal de pågældende stykker tilhøre Aron og hans slægt. 28 Når Israels folk herefter bringer et takoffer, skal de bestemte dele af dyret altid tilfalde præsterne.
29 Arons dragt, som er særligt indviet, skal gå i arv til hans søn, så han kan have den på under sin indvielsesceremoni, ja, den skal gå i arv fra slægt til slægt. 30 Den, der overtager embedet som ypperstepræst efter Aron, skal bære dragten i syv dage, inden han kan begynde tjenesten i åbenbaringsteltet, som er Guds bolig.
31 Tag nu resten af den vædder, som blev brugt ved indvielsen, og tilbered kødet på et særligt indviet sted. 32 Ved åbenbaringsteltets indgang skal Aron og hans sønner spise kødet og brødene i kurven. 33 De ting, som blev brugt ved ceremonien under deres indvielse, må kun de selv spise. Ingen andre må spise dem, for de er indviet til Herren. 34 Hvis noget af kødet eller brødet bliver levnet til næste morgen, skal det brændes. Når det er indviet til Herren, må ingen andre end præsterne spise det.
35 På denne måde skal du indsætte Aron og hans sønner i deres embeder. Ceremonien skal vare i syv dage, 36 og hver dag skal du ofre en ung tyr som forsoningsoffer. Dernæst skal alteret renses ved hjælp af tyrens blod, og der skal hældes salveolie over alteret, for at det kan blive indviet til Herren. 37 I syv dage skal der ofres forsoningsofre på alteret, så det helliges derved. Derefter er alteret fuldkommen helligt, og kun indviede ting og personer må komme i berøring med det.
De daglige ofre
38 Fremover skal der hver eneste dag ofres to etårs lam på alteret. 39 Det ene skal ofres om morgenen, det andet lige før solnedgang. 40 Sammen med det første lam skal der ofres et afgrødeoffer af to liter[a] fintmalet mel blandet med en liter[b] olivenolie. Dertil kommer en liter vin som drikoffer. 41 Med det andet lam skal der ofres et tilsvarende afgrødeoffer og drikoffer. Det skal være en liflig duft, et ildoffer for Herren.
42 Det skal være et dagligt brændoffer, som I skal bringe slægt efter slægt til Herren ved indgangen til åbenbaringsteltet, der hvor jeg vil vise mig for dig[c] og tale til dig. 43 Der vil jeg åbenbare mig for Israels folk, og stedet skal helliges ved min herligheds nærvær. 44 Ja, jeg vil hellige åbenbaringsteltet, alteret og Aron og hans sønner, som skal gøre præstetjeneste for mig. 45 Jeg vil bo midt iblandt Israels folk og være deres Gud, 46 og de skal forstå, at jeg er Herren, deres Gud, der førte dem ud af Egypten, for at jeg kunne tage bolig iblandt dem. Jeg er Herren, deres Gud!
Røgelsesalteret
30 Lav et alter af akacietræ til at brænde røgelse på. 2 Alteret skal have en kvadratisk grundflade, 45 cm langt, 45 cm bredt og 90 cm højt, med horn i hjørnerne, som er udskåret i ét stykke med hjørnestolperne. 3 Belæg alterets top, sider og horn med rent guld og sæt en pynteliste af guld hele vejen rundt. 4 Under listen skal du fastgøre to guldringe på hver af de to sider til at sætte bærestængerne igennem. 5 Stængerne skal laves af akacietræ og belægges med guld. 6 Placer alteret lige uden for forhænget, som hænger foran pagtens ark med forsoningsstedet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig.
7 Hver morgen, når Aron kommer ind for at gøre lamperne i stand, skal han brænde vellugtende røgelse på alteret. 8 Og hver aften, når han gør lamperne i stand, skal han igen brænde røgelse for Herren. Dette ritual skal udføres fra slægt til slægt. 9 På det alter må I ikke ofre nogen anden form for røgelse, og heller ikke noget brændoffer, høstoffer eller drikoffer.
10 Én gang om året skal Aron foretage en rituel rensning af alteret ved at smøre blod fra forsoningsofferet på alterets horn. Det skal være en fast årlig begivenhed, også for kommende slægter, for det er Herrens højhellige alter.”
Løsepenge som en tempelskat
11 Endvidere sagde Herren til Moses: 12 „Når du holder folketælling over Israels folk, skal alle registrerede personer give en løsesum for deres liv. På den måde undgår I at blive ramt af nogen katastrofe, når du tæller dem. 13 Enhver, der registreres, skal betale ½ shekel,[d] som afvejes på officiel vægt. Det skal være en personlig afgift til Herren. 14 Alle mænd over 20 år skal give Herren et sådant offer. 15 De, som er rige, skal ikke betale mere, og de, som er fattige, skal ikke betale mindre end det fastsatte beløb, for det er et personligt forsoningsoffer til Herren. 16 Brug de indkomne penge til at betale udgifterne ved tjenesten i åbenbaringsteltet. Det skal minde Herren om, at de har betalt løsesum for deres liv.”
Vaskefadet
17 Herren fortsatte sin tale til Moses: 18 „Lav et bronzefad med tilhørende stativ af bronze. Placer fadet mellem åbenbaringsteltet og brændofferalteret og fyld vand i det. 19 Der skal Aron og hans sønner vaske deres hænder og fødder, 20 før de går ind i åbenbaringsteltet, og før de ofrer brændofre til Herren. 21 De skal altid vaske sig inden, og hvis ikke de gør det, skal de dø. Det er en vedvarende ordning, der skal gælde fra slægt til slægt for præsterne, der nedstammer fra Aron.”
Olien til brug ved salvningen
22 Derpå sagde Herren til Moses: 23 „Du skal samle de mest udsøgte aromatiske stoffer: seks kilo ren myrra, tre kilo vellugtende kanel, tre kilo citrongræs, 24 seks kilo kassia (alt sammen afvejet efter officiel tempelvægt) samt fire liter olivenolie. 25 Deraf skal du lave den aromatiske salveolie til brug i helligdommen. 26 Med den skal du salve åbenbaringsteltet, pagtens ark, 27 bordet og alle genstandene på det, lysestagen og de redskaber, der hører til betjeningen af lamperne, røgelsesalteret, 28 brændofferalteret og alle de redskaber, der bruges ved ofringerne, samt bronzefadet og stativet. 29 Derved bliver alle tingene indviet til Herren, og kun de indviede personer må røre ved dem. 30 Også Aron og hans sønner skal salves med den særlige olie og på den måde indvies til præstetjenesten.
31 Salveolien er hellig og skal bruges fra slægt til slægt. 32 Den må kun bruges af præsterne, og I må ikke fremstille salveolie efter samme opskrift til privat brug. Olien er hellig og skal bruges som sådan.
33 Hvis nogen tilbereder en lignende olie eller bruger en sådan olie på personer, der ikke er præsteviet, skal han udstødes af samfundet.”
Røgelsen
34 Så sagde Herren til Moses: „Tag lige dele af aromatiske ekstrakter fra myrra, mollusk, gummiharpiks og virak, 35 og lav en krydret røgelse efter røgelsesblandernes metode, saltet og indviet til helligt brug. 36 Noget af røgelsen skal du støde til fint pulver og lægge det foran arken i åbenbaringsteltet, dér, hvor jeg vil vise mig for dig. Denne røgelse er højhellig. 37 Lav aldrig en lignende røgelse efter samme opskrift til eget brug, for denne røgelse er udelukkende til brug for Herren. 38 Hvis nogen laver en sådan røgelse for selv at nyde duften af den, skal han udstødes af samfundet.”
De jødiske lederes uærlighed(A)
23 Da Jesus var nået frem til templet og var i gang med at undervise, kom ypperstepræsterne og andre af de jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
24 „Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 25 Hvem gav Johannes Døber ret til at døbe? Var han udsendt af Gud, eller var han ikke?”
De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare. „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 26 Og hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så falder hele hoben over os, for de tror alle sammen, at Johannes var en profet.”
27 Til sidst sagde de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.”
De jødiske lederes hykleriske ulydighed
28 „Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’ 29 ‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30 Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”
„Det gjorde den første,” svarede de.
„Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab(B)
33 „Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus. „Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34 Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35 Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.
36 Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37 Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‚Min søn må de da respektere.’ 38 Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39 Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
40 Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: „Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?”
41 De svarede: „Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.”
42 Så spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst, hvad der står skrevet:
‚Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.
Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.’[a]?”
43 Og han fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44 De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”
45 Ypperstepræsterne og farisæerne forstod udmærket, at historierne handlede om dem. 46 De ville gerne have anholdt ham på stedet, men de var bange for, hvad folkeskaren så ville gøre, for alle anså ham for at være en profet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.