Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Old/New Testament

Each day includes a passage from both the Old Testament and New Testament.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Ezekiel 47-48

Den livgivende kilde fra templet

47 Så førte manden mig tilbage til indgangen til tempelhallen. Og se, der sivede vand ud under den sydlige mur af templets indgangsparti, der jo vendte mod øst. Det løb videre i østlig retning syd om alteret. Han førte mig så ud gennem den indre og ydre nordport og rundt til den ydre østport, hvor jeg så en tynd strøm af vand komme ud på sydsiden af østporten. Han fulgte derefter strømmen mod øst med sin målestok i hånden, og jeg gik med ham. Da han havde målt 500 m, bad han mig gå ud midt i strømmen. På det sted gik vandet mig til anklerne. Så gik vi videre. Efter 500 m mere bad han mig igen gå ud midt i strømmen. Denne gang nåede vandet mig til knæene. 500 m længere fremme bad han mig igen gå ud i strømmen, og vandet nåede mig til hofterne. Efter endnu 500 m var strømmen blevet til en rivende flod så dyb, at jeg ikke kunne vade igennem den. Man var nødt til at svømme.

„Du menneske, hvordan tror du, det skal forstås?” spurgte han. Derpå bad han mig komme op på bredden igen. Da jeg var kommet tilbage til bredden, så jeg, at der voksede en mængde træer på begge sider af floden. „Floden flyder østpå gennem ødemarken og Jordandalen til Det Døde Hav,” forklarede han. „Når den kommer derned, kommer der liv i Det Døde Hav. Overalt, hvor floden kommer hen, kan levende væsener trives. Det skal vrimle med fisk i Det Døde Hav, for når floden strømmer ud i det, bliver vandet forandret. Hvor som helst floden vælder frem, bliver der liv. 10 Langs bredden af Det Døde Hav vil der stå fiskere, lige fra En-Gedi til En-Eglajim, og dér vil de lægge deres net til tørre. Det skal vrimle med alle slags fisk i Det Døde Hav ligesom fiskene i Middelhavet. 11 Men sumpene og vandhullerne bliver ikke forandret, de er stadig fulde af salt. 12 Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden får sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom.”

Landets grænser

13 Gud Herren siger: „Det følgende er retningslinierne for, hvordan I skal opdele landet mellem Israels 12 stammer: Josefs stamme (dvs. Efraim og Manasse) skal have to jordlodder. 14 Resten af stammerne skal have lige store jordlodder. Jeg lovede højt og helligt at give jeres forfædre landet, og derfor tilhører det jer.

15 Landets nordlige grænse skal gå fra Middelhavet mod Hetlon, derpå videre gennem Lebo-Hamat til Zedad; 16 fra Zedad videre mod Berota og Sibrajim, som ligger på grænsen mellem Damaskus og Hamat, til den når grænsen til Haurans slette ved Hatzar-Enon.[a] 17 Den nordlige grænse går altså fra Middelhavet til Hatzar-Enon med Damaskus inden for landets grænse og Hamat uden for.

18 Den østlige grænse løber fra Hatzar-Enon i det nordøstlige hjørne til Haurans bjerg, hvorefter den slår en bue mod vest hen til Jordanfloden og videre sydpå til Galilæasøen. Derefter følger den Jordanfloden mod syd, hvor den adskiller Israel fra Gilead, og videre gennem Det Døde Hav til Tamar.

19 Den sydlige grænse løber fra Tamar i sydøst til kilderne ved Meribat-Kadesh og følger så bækken, der udgør grænsen til Egypten, helt ud til Middelhavet.

20 Mod vest giver grænsen sig selv: Fra landets sydvestlige hjørne følger den Middelhavet mod nord op til et sted, der er på højde med Lebo-Hamat, hvor nordgrænsen begynder.

21 Dette område skal I fordele mellem Israels stammer. 22 Det er jeres arvelod, som I skal dele med de fremmede, der bor iblandt jer. Hvis de fremmede har boet sammen med jer længe og har stiftet familie, skal de regnes for borgere i landet på lige fod med jer selv. 23 Alle disse immigranter skal have krav på jord inden for den stammes område, hvor de nu engang bor.

Landet fordeles mellem stammerne

48 Det følgende er en fortegnelse over alle stammerne og det område, de hver især får tildelt:

Dans stamme: Fra det nordvestlige hjørne ved Middelhavet ind til Hetlon; derfra til Lebo-Hamat og videre til Hatzar-Enon på grænsen mellem Damaskus i syd og Hamat i nord. Det er en strimmel tværs over landet fra øst til vest. Ashers område ligger syd for Dans med de samme grænser mod øst og vest. Naftalis område ligger syd for Ashers med de samme grænser mod øst og vest. Manasses område ligger syd for Naftalis med de samme grænser mod øst og vest. 5-7 Syd for Manasses område ligger Efraims, og derefter følger Rubens og Judas områder, alle med de samme grænser mod øst og vest.

Syd for Judas område ligger det landområde, som er til Herren, kongen og præsterne. Det har samme grænser mod øst og vest som stammeområderne, og er 12,5 km bredt. Templet skal placeres midt i præsternes jordstykke, der er 12,5 km langt og 5 km bredt.

10 Rundt omkring templet får præsterne tildelt et jordstykke, der er 12,5 km langt på den nordlige og sydlige side af templet og 5 km bredt på den østlige og vestlige side. 11 De præster, der her er tale om, er Zadoks efterkommere, der ikke lod sig lokke til synd sådan som Israels folk og resten af Levis stamme. 12-13 Det skal være deres særlige arvelod af den hellige jord, når landet fordeles mellem stammerne. Ved siden af præsternes jord skal der være et jordstykke til de øvrige levitter. Det skal være 12,5 km langt og 5 km bredt. 14 Intet af den hellige jord må udstykkes til andre ved salg eller bytte, for den tilhører Herren.

15 Et jordstykke 12,5 km langt og 2,5 km bredt syd for den hellige jord skal tilhøre byen og bruges til boliger og græsgange, og byen skal ligge i midten. 16 Byen skal være 2,25 km på alle fire sider. 17 Uden om byen skal der afsættes en strimmel på 125 m til græsgang. 18 Den øvrige jord, de 5 km, som ligger vest for byen, og de 5 km, som ligger øst for byen langs den hellige jord, skal opdyrkes og brødføde byens befolkning. 19 Folk fra alle Israels stammer skal bo i byen og opdyrke jorden.

20 Den hellige jord og jorden til byen med tilstødende marker udgør tilsammen et kvadrat, der måler 12,5 km på hver led. 21-22 Jorden på vestsiden og østsiden af dette kvadrat, helt ud til landets grænser mod vest og øst, tilhører regenten, således at den hellige jord og byzonen ligger i midten. Det grænser til Judas område mod nord og til Benjamins område mod syd.

23 Syd for Herrens område ligger altså Benjamins område, og det strækker sig tværs over hele landet fra øst til vest. 24 Syd for Benjamins område ligger Simeons, som også strækker sig tværs over landet. 25-28 Derefter følger Issakars, Zebulons og Gads områder, der også strækker sig tværs over landet. Gads sydgrænse går fra Tamar i øst ned mod kilderne ved Meribat-Kadesh og følger derefter bækken, der danner grænse til Egypten, ud til Middelhavet. 29 Det er de jordlodder, som stammerne får i arv og eje, siger Gud Herren.

30-31 Hver af byens porte skal opkaldes efter en af Israels stammer. I den 2,25 km lange nordmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Ruben, Juda og Levi. 32 I den 2,25 km lange østmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Josef, Benjamin og Dan. 33 I den 2,25 km lange sydmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Simeon, Issakar og Zebulon. 34 Og i den 2,25 km lange vestmur skal der være tre porte, som opkaldes efter Gad, Asher og Naftali.

35 Byens omkreds er 9 km, og byens navn skal herefter være ‚Herren er der’.”

1 Johannes 3

Guds børn lever ikke i synd

Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus[a] er. Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, og vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv.

Enhver, der lever i synd, lever i oprør mod Gud. Al synd er nemlig oprør mod Gud. I ved, at Jesus blev født ind i denne verden for at tage vores synd på sig,[b] men at han aldrig selv begik nogen synd. Den, der holder fast ved ham,[c] lever ikke i synd. Den, der lever i synd, har ikke virkelig mødt ham og har ikke virkelig forstået, hvem han er.

Lad ingen føre jer på vildspor, kære børn! De, der følger Guds vilje, ligesom Jesus gjorde, er dem, der hører ham til. De, der lever i synd, følger Djævelens vilje, for Djævelen har levet i oprør mod Gud fra begyndelsen af. Husk, at Guds Søn kom til jorden for at gøre ende på Djævelens gerninger. De, der er født af Gud, lever ikke i synd, for de har noget af Guds natur i sig. De kan ikke få sig selv til at synde, for de er født af Gud. 10 Men de, der ikke lever efter Guds vilje og ikke elsker andre kristne, er ikke født af Gud. På den måde kan man skelne mellem, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn.

Vis jeres kærlighed i handling, som Jesus gjorde

11 Det er altså ikke et budskab, som er nyt for jer, for I har altid vidst, at: Vi skal elske hinanden. 12 Lad os ikke være som Kain, der fulgte den Ondes vilje og myrdede sin bror. Hvorfor gjorde han det? Han hadede ham, fordi hans egne handlinger var onde, men Abels var gode. 13 Derfor skal I ikke undre jer over, at verden hader jer.

14 Vi ved, at vi, som elsker andre kristne, er gået over fra døden til livet. Men et menneske, der ikke viser kærlighed, befinder sig i dødens mørke. 15 Hvis I, som tilhører samme åndelige familie, hader hinanden, er I jo ikke bedre end mordere, og I ved, at mordere ikke har del i det evige liv. 16 Vi har lært, hvad kærlighed virkelig er, ved at se Jesus ofre sit liv for os. Derfor bør vi også være parate til at ofre livet for vores medkristne.

17 Hvis en kristen, der har rigeligt med penge, ser en anden kristen lide nød, men nægter at hjælpe, hvordan kan Guds kærlighed så være i sådan en person? 18 Mine kære børn, lad os ikke nøjes med at sige, at vi elsker hinanden, lad os vise det i praksis. 19 Derved kan vi vide, at vi hører Sandheden til, og så kan vi stå foran Gud med god samvittighed. 20 Selvom vores hjerte måske vil fordømme os, så ved vi, at Gud er større end vores hjerte, og at han kender det hele.

21 Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud 22 og tro på, at vi får det, vi beder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham. 23 Hans befaling er, at vi skal tro på hans Søn, Jesus Kristus, og at vi skal elske hinanden. 24 De, der følger hans befalinger, holder sig nær til ham, og han holder sig nær til dem. Hvordan kan vi vide, at Gud er os nær? Det kan vi gennem den Ånd, han har givet os.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.