Old/New Testament

13 I Kong Jerobeams attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. ² Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. ³ Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgte Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtige Krigere, ⁴ Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører til Efraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel! ⁵ Burde I ikke vide, at Herren, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt? ⁶ Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og gjorde Oprør mod sin Herre, ⁷ og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam, Salomos Søn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke hævde sig over for dem. ⁸ Og nu mener I at kunne hævde eder over for Herrens Kongedømme i Davids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder! ⁹ Har I ikke drevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne bort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes, bliver Præst for Guder, der ikke er Guder! ¹⁰ Men vor Gud er Herren, og vi har ikke forladt ham; de Præster, der tjener Herren, er Arons Sønner og Leviterne udfører den øvrige Tjeneste; ¹¹ de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til Herren og vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette på Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder Herren vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham! ¹² Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med Herren, eders Fædres Gud, thi I får ikke Lykken med eder!"

¹³ Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse for at komme i Ryggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foran sig og Bagholdet i Ryggen. ¹⁴ Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem både forfra og bagfra, råbte de til Herren, medens Præsterne blæste i Trompeterne. ¹⁵ Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda. ¹⁶ Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd; ¹⁷ og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der af Israeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere. ¹⁸ Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til Herren, deres Fædres Gud. ¹⁹ Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Småbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer. ²⁰ Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; og Herren slog ham, så han døde. ²¹ Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.

²² Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".

14 Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. På hans Tid havde Landet Fred i ti År. ² Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds Øjne. ³ Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne ⁴ og bød Judæerne søge Herren, deres Fædres Gud, og holde Loven og Budet, ⁵ og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer, og Landet havde Fred, så længe han levede. ⁶ Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han havde ingen Krig i de År, thi Herren lod ham have Ro. ⁷ Han sagde da til Judæerne: "Lad os befæste disse Byer og omgive dem med Mure og Tårne, Porte og Portslåer, medens vi endnu har Landet i vor Magt, thi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" Så byggede de, og Lykken stod dem bi. ⁸ Asa havde en Hær, af Juda 300.000 væbnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280.000, der har Småskjolde og spændte Buer, alle sammen dygtige Krigere.

⁹ Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær på 1.000.000 Mand og 300 Stridsvogne. Da han havde nået Maresja, ¹⁰ rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja. ¹¹ Da råbte Asa til Herren sin Gud: "Herre, hos dig er der ingen Forskel på at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjælp os, Herre vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, Herre, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand." ¹² Da slog Herren Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne tog Flugten. ¹³ Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran Herren og hans Hær. Judæerne gjorde et umådeligt Bytte ¹⁴ og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en Herrens Rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Bytte i dem; ¹⁵ også indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Småkvæg og Kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem.

12 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. ² Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. ³ Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. ⁴ Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: ⁵ "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" ⁶ Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. ⁷ Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! ⁸ De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." ⁹ En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde. ¹⁰ Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel: ¹¹ thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

¹² Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, ¹³ toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" ¹⁴ Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: ¹⁵ "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl." ¹⁶ Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham. ¹⁷ Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde. ¹⁸ Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn. ¹⁹ Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."

²⁰ Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden. ²¹ Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus." ²² Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. ²³ Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres. ²⁴ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt. ²⁵ Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. ²⁶ Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.