M’Cheyne Bible Reading Plan
Regler for brændofre, henvendt til folket
1 Herren kaldte på Moses fra åbenbaringsteltet 2 og sagde: „Giv Israels folk følgende instrukser: Når en af jer vil give en offergave til Herren, kan han bringe et af sine husdyr: et stykke kvæg, et får eller en ged. 3 Hvis han bringer et stykke kvæg som brændoffer, skal det være en tyr uden skavanker. Han skal bringe dyret hen til åbenbaringsteltets indgang som en gave til Herren. 4 Der skal han lægge sin hånd på tyrens hoved, så Herren kan modtage det som hans stedfortrædende offer og tilgive hans synd. 5 Manden skal derefter slagte dyret i Herrens påsyn, og præsterne skal bringe blodet som et offer til Herren ved at stænke det på siderne af alteret, der står ved indgangen til teltet. 6 Derefter skal han flå dyret og partere det. 7 Præsterne skal starte et bål på alteret 8 og lægge det parterede dyr inklusive dets hoved og alt fedtet oven på alterbrændet. 9 Tyrens indvolde og skanke skal han vaske med vand, før de bliver lagt på alteret. På den måde skal præsterne brænde det hele, og det bliver et offer, som behager Herren.
10 Hvis brændofferdyret er et får eller en ged, gælder det samme: Dyret skal være et handyr uden fysiske defekter. 11 Manden, som bringer offerdyret, skal slagte dyret ved alterets nordside, og præsterne skal stænke blodet på siderne af alteret. 12 Så skal manden partere dyret, og præsterne skal lægge det parterede dyr inklusive dets hoved og alt fedtet oven på alterbrændet. 13 Men indvoldene og skankene skal han først vaske med vand. Således skal præsterne brænde det hele på alteret som et brændoffer til Herrens velbehag.
14 Hvis nogen ønsker at bringe en fugl som brændoffer, skal det være en turteldue eller en ung due. 15 Præsten skal bringe fuglen til alteret, nippe halsen over på den, lade blodet løbe ned ad alterets side og brænde fuglens hoved på alteret. 16 Derefter skal han fjerne fuglens kro og fjer og kaste dem på askedyngen ved alterets østside. 17 Så skal han rive vingerne løs uden at skille dem helt fra kroppen og så brænde resten af fuglen på alteret. På den måde bliver det et lifligt offer for Gud.
Jesus genopstår(A)
20 Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. 2 Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: „Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.”
3-4 De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem. 5 Da han bøjede sig og kiggede ind i graven, så han, at ligklæderne lå der. Men han gik ikke ind i graven. 6 Så nåede Peter frem, og han gik derind. Han så også ligklæderne og lagde mærke til, 7 at det klæde, som Jesus havde haft over sit hoved, ikke var anbragt ved siden af ligklæderne, men lå foldet sammen på et sted for sig selv. 8 Så gik den discipel, som var kommet først til graven, også derind—og da han så det hele, forstod han pludselig, hvad Jesus havde sagt om, hvad der ville ske med ham, og han blev overbevist.[a] 9 For indtil da havde de ikke forstået, hvad det betød, når Skriften siger, at han skulle genopstå fra de døde. 10 Derefter gik de hjem igen.
11 I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven. Grædende bøjede hun sig ned og kiggede ind i gravkammeret, 12 og der fik hun øje på to engle klædt i hvidt. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde været, og den anden der, hvor fødderne havde været.
13 „Hvorfor græder du?” spurgte de. „Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,” svarede hun, „og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.” 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der. Men hun genkendte ham ikke.
15 „Hvorfor græder du?” spurgte Jesus hende. „Hvem leder du efter?” Hun regnede med, at det var gartneren, og sagde derfor: „Hvis det er dig, der har taget ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan gå hen og hente ham.”
16 „Maria!” sagde Jesus. Hun kiggede på ham og udbrød på hebraisk: „Rabbuni!” (det betyder „Mester”).
17 „Du skal ikke røre ved mig,” sagde han, „jeg er endnu ikke steget op til min Far. Men gå hen til disciplene og sig til dem, at jeg stiger op til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.”
18 Maria løb straks hen til disciplene og sagde: „Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt.
Jesus viser sig første gang for disciplene
19 Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. „Fred være med jer!” sagde han. 20 Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.
21 Jesus sagde igen til dem: „Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.” 22 Derefter åndede han på dem og fortsatte: „Modtag Helligåndens kraft! 23 Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.”
Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple(B)
24 En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet „Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25 De andre disciple fortalte ham bagefter: „Vi har set Herren!” Men han svarede: „Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”
26 Den følgende søndag[b] var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!”
27 Så vendte han sig til Thomas: „Kom her med din finger,” sagde han. „Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!” 28 „Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29 „Nu tror du, fordi du har set mig,” sagde Jesus. „Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.”
Afslutningsord
30 Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31 Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.
17 Bedre at spise tørt brød i fred
end festmad i splid og spektakel.
2 En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,
og han får del i arven, som var han en søn af familien.
3 En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,
men kun Herren kender et menneskes hjerte.
4 En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,
og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.
5 At foragte de fattige er at håne deres Skaber,
den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.
6 Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,
ligesom børn er stolte af deres forældre.
7 En tåbe bør holde sig fra store ord,
og den ædle bør holde sig fra løgn.
8 Bestikkelse virker som en trylleformular,
for den kan åbne et utal af døre.
9 Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,
men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.
10 En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,
end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.
11 Onde mennesker er altid i oprør,
men de vil få en velfortjent straf.
12 Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,
end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.
13 Den, der gengælder godt med ondt,
vil blive forfulgt af uheld.
14 At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,
du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.
15 At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,
begge dele vækker afsky hos Herren.
16 Hvad skal en tåbe bruge penge til?
Kan man købe visdom, når man er uden forstand?
17 En ven er altid en ven,
og slægtninge har man som en hjælp i nøden.
18 Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån
og stille garanti for en andens gæld.
19 De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,
de overvurderer sig selv, og det ender galt.
20 Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,
og den, der lever i bedrag, falder med et brag.
21 Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg,
en oprørsk unge giver ingen glæde.
22 Et glad hjerte giver en sund krop,
nedtrykthed dræner ens livsmod.
23 Onde mennesker tager imod bestikkelse
og kæmper imod al retfærdighed.
24 Den fornuftige har visdom for øje,
men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.
25 Et tåbeligt barn bringer sin far sorg
og gør sin mor skuffet og bitter.
26 Det er forkert, at give de uskyldige bøder
og straffe de mennesker, som er ærlige.
27 Den kloge overvejer nøje sine ord,
den forstandige holder hovedet koldt.
28 En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig,
den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.
4 Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.
En specifik formaning til enighed
2 Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed! 3 Og jeg beder dig, min trofaste kollega,[a] om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.
Forskellige formaninger
4 Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! 5 Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.[b] 6 Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. 7 Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.
8 Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose. 9 Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.
Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med
10 Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det. 11 Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. 12 Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel. 13 Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. 14 Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.
15 I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk. 16 Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for. 17 For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.
18 Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over. 19 Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for. 20 Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.
Afsluttende hilsener
21 Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener. 22 Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste. 23 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.